4 x Guld til Vedbæk Tennisklub

Vedbæk Tennisklub var igen i år rigtig flot repræsenteret ved Tennis Øst Mesterskaberne, også kaldet Sjællandsmesterskaberne. Turneringen blev spillet over 3 weekender og finalerne blev igen i år spillet i Hillerød Tennisklub hvor 4 spillere fra Vedbæk Tennisklub gik hele vejen og vandt guld med hjem til klubben.

Olivia Kjær vandt rigtig flot Senior Damesingle rækken uden at tabe et eneste sæt i turneringen. Som seedet 2 i turneringen gjorde hun kort proces i alle fire kampe og finalen blev vundet med 6/1 7/6 (3) over Melissa Zulkic fra KB.

Alba Friis vandt meget imponerende som useedet i turneringen – også uden at tabe et eneste sæt i hele turneringen – U16 Damesingle rækken. Efter at have vundet fire kampe i streg skulle hun i finalen op imod Filippa Visfeldt fra Vi/So og denne vandt Alba meget komfortabelt med cifrene 6/1 6/1.

Laura Winther og Alba Friis som efterhånden kender hinanden rigtig godt udenfor banen, men også indenfor banen spillede fantastisk og vandt hele turneringen som seedet 3. Det gik undervejs udover både seedet 2 og seedet 1 i turneringen. Finalen blev netop vundet over seedet 1, Fiona Wahl og Freja Tomasson fra HRT, med cifrene 6/4 6/0.

Udtrykket “Sometimes you win, sometimes you learn” hører man tit og ofte i sporten for det er nemlig ikke altid man vinder sine kampe. Til gengæld er det utrolig vigtigt man at man forsøger at lære af sine nederlag så man fremadrettet bliver klogere på sig selv.

Oscar Albertsen spillede utrolig smuk tennis og vandt en flot 2. plads i U12 Drengesingle ved Tennis Øst Mesterskaberne. Oliver Revensdorrf fik en flot 3.plads. Emma La Cour blev desværre nødt til at scratche under turneringen pga en skade og jeg er sikker på at de allesammen er blevet en smule klogere på sig selv efter deres nederlag. Jeg har i hvert fald personligt haft nogle gode snakke med dem efter kampene da jeg så dem alle i aktion så lad os nu se om de ikke kommer stærkere tilbage!!

Stort tillykke med Tennis Øst Mesterskaberne piger og generelt stort tillykke til klubben for at have så mange skønne tennisspillere, der allesammen besidder noget helt unikt, og som gør at Vedbæk Tennisklub er et helt fantastisk sted at være Cheftræner i – Tak.

Thomas Nowak

thumbnail_image1

The golden girls:-)