Guld til VT-spiller ved DTV-mesterskab, inde, 2018.

DTV’s DM er netop blevet afholdt i Rundforbi Tennishal. Mesterskabet er for veteraner i aldersklassen 35 til 80 år! Der var 312 deltagere med fra 59 forskellige klubber. Der blev i alt afviklet 297 kampe inden vinderne kåredes. Med så mange kampe og deltagere er DTV’s mesterskabturnering et af Danmarks største tennisarrangementer.

Igen i år var spillere fra Vedbæk Tennisklub stærkt repræsenteret i turneringen. Der var en enkelt spiller fra klubben der gik hele vejen og vandt en DM titel. Hans Henrik Wengel vandt nemlig guld i herredouble, række 60 til 65 år. Finalen blev vundet i en meget tæt kamp, hvor Hans-Henrik Wengel sammen med Peter Jantzen fra HIK vandt med de tætte cifre 4-6/7-6/10-8 (match tiebreak i 3. sæt ).

Stort tillykke til jer begge!!

På billedet ses de stolte danmarksmestre (Hans Henrik Wengel til venstre i billedet, i rødt/hvidt).

image1