Junior Klubmesterskaberne 2018

Vedbæk Tennisklub afholder Klubmesterskab for Juniorer den 8-15. september, hvor alle juniorer, der træner i Vedbæk Tennisklub, kan deltage.

Du kan tilmelde dig i din egen række i U10, U12, U14, U16/U18 og derudover den åbne række, hvor alle fra U14 og ældre kan kæmpe mod alle på tværs af alder og køn – der kan gives wildcards til spillere fra U12 til denne række. Vinderen af Åben Række bliver årets Juniormester. Vi fortsætter succes’en med at afholde Generations-double.

Der er en velkomstgave til alle deltagere og præmier til alle finalister.

Desuden har VT en vandrepokal for Junior-klubmestre, som overrækkes til låns til Juniormesteren.

Følgende rækker kan du tilmelde dig til:

U10 (årgang 08 eller yngre) Dame Single eller Herre Single
U12 (årgang 07 og 06) Dame Single eller Herre Single
U14 (årgang 05 og 04) Dame Single eller Herre Single
U16/U18 (årgang 03 – 00) Dame Single eller Herre Single

Åben Række (U14 og ældre, begge køn) Single

Generations-double (juniorspiller med en forælder/bedsteforælder), der er en doublerække, hvor juniorerne kan spille med et familiemedlem fra en ældre generation, dvs. forælder eller bedsteforælder. Oprettelsen af rækken er afhængig af tilmeldinger og mulighed for afvikling af rækken tidsmæssigt.

Turneringsprogram;

Vi spiller fra kl. 10.00 i weekenden lørdag og søndag den 8. og 9. september og fra kl. 15-19 i løbet af hverdagene den 10.-14. september (dage og tider afhængige af deltagerantal) og med

finaler lørdag den 15. September fra kl.10.00. Har man ikke mulighed for at spille den pågældende dag man er blevet sat op til at spille, bedes man tage kontakt til sin modstander for at forsøge at finde en anden dag at afvikle kampen på.

Finaledagen er klubbens årlige festdag for alle juniorfamilier med aktiviteter og café for alle der har lyst til at kigge forbi – det bliver forhåbentlig en god dag med masser af seværdig tennis, sol og ikke mindst højt humør på anlægget. 

Spilleprogrammet sættes på opslagstavlen i klubhuset og på hjemmesiden senest mandag den 03. september.

Tilmelding:

Som noget nyt i år, skal man tilmelde sig – og betale med det samme – via vores online bookingssystem. Under ”Vælg varegruppe” skal I vælge ”Juniorarrangementer” for dernæst at vælge den række som du/I gerne vil spille. Deltager man også i double skal man også her tilmelde sig – og betale – via vores online bookingsystem. Bemærk dog at du skal skrive hvem du spiller Generations-double med til cheftraener@vedbaektennis.dk

Pris; 100kr for deltagelse.

Tilmeldingsfrist; 27. august (din tilmelding er bindende).

Bemærk at der ikke er normal træning, mens der er klubmesterskab for juniorer, men den fortsætter igen den 17.-21. september, der iøvrigt også er sidste træningsuge udendørs.

Med venlig hilsen

Vedbæk Tennisklub

Karoline Raben

Ungdomsformand

vt_jubile_logo_sving