Tennistur: Luksus for Motionister i LykiaWorld

10 motionister fra Vedbæk Tennisklub og 2 fra Holte drog i starten af oktober 2015 til Lykiaworld i Tyrkiet for at spille tennis, slappe af i solen og hygge sig i hinandens selskab.

Det blev en fantastisk tur!

Vi ankom ganske sent til Lykiaworld ved Ölüdinez, så først næste dag fik vi set området ordentligt. Det var imponerende stort, og fantastisk velholdt. Efter en god nats søvn i komfortable senge navigerede vi gennem strandrestaurantens morgenmadsbuffet. ”Navigerede” er lige præcis det helt rigtige udtryk, for selve buffeten var så stor, at man skulle udstyres med GPS for at finde rundt og tilbage til sin plads.

Vejret var lunt, betjeningen på tæerne og maden veltilberedt.

Efter morgenmaden var det tid til at afprøve tennisbanerne. Fordi vi ankom sent torsdag aften, aftalter vi  med træneren, at vi udskød første træning til lørdag morgen. Træneren, Joseph, var en behagelig overraskelse. Han er Internationalt akkrediteret træner, har spillet double mange internationale turneringer, en god lærer og et behageligt menneske. Vi lærte rigtigt meget, når Joseph forklarede og trænede os i doublespillets mange elementer. Hvis blot vi husker, hvad vi har lært, vil vore nye kundskaber styrke tennisspillet for alle turdeltagere og deres makkere.

Tennis - Day 1 (mindre)

Ud over Tennis var Lykiaworld også luksus direkte på stranden og et landskab så smukt, at vi blev ganske overvældede.

Voksen Pool område - Poolen3 af os blev så betagede, at vi måtte se stedet fra oven. Carsten, Ellen og Bjørn sprang ud med paraglider fra en bjergtop i knapt 2 km højde, og blev af erfarne piloter ført sikkert mellem fantastiske skyformationer ud over havet, for til slut at lande på stranden foran hotellet.

Paragliding - Start i 1960 m. o.h

Man kunne også få massage, opleve fantastiske shows, klatre på klatrevæg, dyrke basketball eller yoga, tage på motorbådsudflugt, deltage i spil-turneringer som f.eks. Backgammon eller måske bare lade sig opvarte i liggestolen på stranden eller ved poolen. De fleste af os forfaldt til sidstnævnte ”aktivitet”.

Vi sluttede turen med en hyggeturnering mellem mixdoubler sammensat på uretfærdig vis af Hr. Bjørn. Da der manglede en quinde, blev ”Bjørn” til ”Bamseline” og makker med Nikolaj. Gæt selv hvem der vandt turneringen 😉

Gruppebillede

Alt i alt en fantastisk tur som jeg tror vi alle er enige om at gentage, hvis vi får chancen. Tak til Battertour der havde sammansat denne fantastiske tennistur.