Tilmelding Indendørstræning 2020/2021, SENIOR

Vedbæk Tennisklub udbyder også i år Motionisttræning indendørs i Rundforbi Tennishal. Igen i år er det vores cheftræner Thomas Nowak der vil stå for træningen.

Træningen vil være fokuseret på hvordan man udvikler sin teknik og sit spil generelt, sådan at man får større glæde ved spillet og med rimelighed kan deltage i de øvrige seniorarrangementer, som VT udbyder. Fordelingen af pladser vil ske, efter først til mølle princippet med plads til max 6 spillere pr time. Vi udbyder træning på flg. dage indendørs;

Onsdag kl. 13.00-14.00 kører vi ”Træning i frokostpausen”

Torsdag kl. 07.30-08.30 kører vi ”Morgentræning for de morgenfriske”

Træningen følger alle onsdage samt torsdage på skoledage. Vi starter op medio oktober (Uge 41) og slutter medio april (Uge 15). Prisen vil ligge på 2300 kr. for en hel sæson uanset om du tilmelder dig morgentræning eller den tidlige eftermiddagstræning, i øvrigt under forudsætning af at der melder sig mindst 4 personer pr. time.

Læs mere omkring træningen og tilmeld dig til dette her; http://vedbaektennis.dk/traeningstilbud-indendoers/

Ligesom sidste år indendørs, skal man tilmelde sig – og betale med det samme – via vores online bookingsystem. Under ”Vælg varegruppe” til venstre, skal I vælge ”Seniortræning Indendørs” for dernæst at vælge det tidspunkt som du/I gerne vil spille.

Med venlig hilsen

Vedbæk Tennisklub

Thomas Nowak