Træning

I Vedbæk Tennisklub er vi stolte af at have træningstilbud til alle ungdomsspillere fra 4-25 år. Vi lægger vægt på, at det både skal være sjovt at gå til træning, og at man skal kunne blive rigtig dygtig til tennis, hvis man vælger at gå til tennis i Vedbæk Tennisklub.

Vi har tilbud på alle niveauer, så man både kan spille for at få motion og have det sjovt og for at dyrke sporten på konkurrenceniveau. Uanset hvilket mål man har med sin tennis, ønsker vi, at spillerne skal føle sig godt tilpas i klubben og være en del af et godt klubliv. Derfor har vi et Ungdomsudvalg, der i forbindelse med hver sæsonstart planlægger aktiviteter ud over træning for den kommende sæson, så der er noget for alle spillere uanset køn, alder og niveau. Og meget gerne hvor de alle kan mødes samtidig. I kan se de planlagte aktiviteter i kalenderen i menuen foroven.

Vi har en dejlig kultur, som videregives fra store til små, hvor alle behandler hinanden godt og tager sig af hinanden. De lidt ældre spillere er sparringspartnere i træningen for de yngste, og det betyder, at de let lærer hinanden at kende på tværs af alderstrin. Mange nyder at være i klubben også før og efter træning, og vi har bordfodbold, bordtennis og minitennisbane, som bliver flittigt brugt.

I menuen til venstre kan I læse om vores træningstilbud, trænerteam og meget mere.

Velkommen til træning i Vedbæk Tennisklub!