VT søger sponsorer

Kære medlemmer,

Vi nærmer os snarligt udendørssæsonen og i den forbindelse søger vi nye sponsorer til klubben som gerne vil støtte os i vores arbejde.

Kunne du eller din virksomhed være interesseret i at blive sponsor for klubben – og bl.a. få 2 GRATIS MEDLEMSKABER TIL VEDBÆK TENNISKLUB – så læs endelig videre. Bemærk at vi siden 2013 har haft omtrent 20-25 sponsorer i klubben, og at vi forrige år arbejdede videre med konceptet. Det betyder at der stadig i dag er nye og spændende muligheder for at promovere din virksomhed via et sponsorat.

Den billigste sponsorpakke som vi har i klubben i dag er Bronzepakken som koster 2000 kr., men den mest efterspurgte sponsorpakke er Sølvpakken som koster 5000 kr. pr. år. I denne sponsorpakke får du bl.a. plads på vores sponsortavle der hænger i tennisklubben du får dit firmalogo med dertilhørende link på vores hjemmeside samt 2 gratis medlemskaber af en værdi á 2700 kr. Det skal i øvrigt siges at du kan trække de 5000 kr. fra i dit firma så det er næsten en winwin:-)

Fristen for at svare er søndag den 31. marts. Har du ikke mulighed for at blive sponsor bliver du faktureret helt normalt for dit medlemsskab primo maj hvor vi starter udendørssæsonen op. Bliver du til gengæld ny sponsor i klubben, bliver du hurtigst muligt registreret så du allerede i næste måned kan begynde at booke baner.

I VT udføres et stort juniorarbejde, som i høj grad medvirker til, at de unge bruger deres fritid positivt. Vi laver aktiviteter, som skaber sociale netværk og kammeratskab og gør tennisklubben til et attraktivt sted at opholde sig. Vi afholder også særlige aktiviteter målrettet senior og motionister, hvor man kan mødes til socialt samvær – under hensyntagen til den enkeltes mobilitet. For at sikre gode faciliteter, et attraktivt klubliv og være et sundt og godt idrætstilbud for alle, er det afgørende med privat støtte. Du og din virksomhed kan hjælpe os til at gøre en forskel, ved at yde støtte til VT – vil du vide mere om de mange fordele ved et sponsorsamarbejde, eller ønsker du et uforpligtende møde så kontakt undertegnet.

Du kan læse mere omkring VT’s Sponsorkoncept her; http://vedbaektennis.dk/vts-sponsorkoncept/

Følg os på Facebook

Vil du have de seneste nyheder, invitationer og diverse informationer så læs videre her. Der sker nemlig rigtig meget i vores tennisklub og derfor skal du selvfølgelig følge os på Facebook da vi har sat os for at lægge alt ud, som kan tænkes at være af interesse for vore medlemmer.

Check det ud og giv os et ‘Like’ med det samme – du kan starte lige her; https://www.facebook.com/vedbaektennis/

Med venlig hilsen

Thomas Nowak

 

vt_jubile_logo_sving