Kom til Senior finaledag lørdag d. 11. september

Vi hejser flaget og afvikler Senior Klubmesterskaberne 2021 lørdag d. 11. september.

Dagen starter, traditionen tro, med morgenbord for alle der vil bakke op om denne festlige begivenhed. Enhver er velkommen, hvad enten du er finalist eller tilskuer. Se programmet nedenfor.

09.00:          Morgenbord                     Klubben serverer morgenbrød, juice og kaffe

09.30:          1. Runde finaler               Herresingle A + Damesingle A + Herresingle B +Veteran Herresingle

11.00:           2. Runde finaler               Damedouble A + Damesingle B + Herresingle B +Mixdouble B

12.30:           3. Runde finaler               Herredouble A + Herredouble B + Damedouble B + Herredouble Veteran (afviklet)

Når vi når hen midt på dagen vil der være gang i grillen, hvor formanden vil tilberede pølser til den sultne flok. Til pølserne serveres sodavand, øl og rødvin. Der vil også blive serveret mousserende vil når vi nærmer os medaljeceremoni, så vi alle kan hilse behørigt på de nye klubmestre.

Vi afholder hyldestceremoni efter hver runde!

Der er medaljer, gavekort, bobler og vandrepokaler til de nye klubmestre. Finalisterne som næsten blev mestre præmieres med mousserende vin.

Vel mødt til årets finaledag.

Bestyrelsen