Junior Klubmesterskaber 2025, søndag den 14. September

Vedbæk Tennisklub afholder igen i år Klubmesterskab for Juniorer hvor ALLE juniorer, der træner i Vedbæk Tennisklub, kan deltage.

Ligesom sidste år bliver Klubmesterskaberne afviklet på en enkelt dag hvor alle kampe bliver spillet én dagen – bemærk at vi ændrer kampformatet en lille smule. Vi har dog valgt at holde fast i det samme koncept for at skabe en finaledag hvor alle deltagere vil være på anlægget og derfor håber vi og tror på – ligesom tidligere år – at det bliver en festdag uden lige med masser af liv og hyggeligt samvær for alle deltagere.

Du kan tilmelde dig i din egen række i U8, U10, U12, U14, U16 og U18. Vi fortsætter stadig succesen med at afholde Generations-double. Bemærk at man kun kan tilmelde sig i 2 rækker, og at der vil være en velkomstgave til alle deltagere og medaljer til alle finalister.

Følgende rækker kan du tilmelde dig til:

  • U8 M/K (årgang 2017 og yngre)
  • U10 M/K (årgang 2015 og 2016) single
  • U12 M/K (årgang 2013 og 2014) single
  • U14 M/K (årgang 2011 og 2012) single
  • U16 M/K (årgang 2009 og 2010) single
  • Åben Række M/K (U16/U18/Ungsenior 18-24 år, begge køn) single
  • Generations-double hvor en junior (ikke Ungsenior) kan spille med et familiemedlem fra en ældre generation, dvs. en forælder eller bedsteforælder. Oprettelsen af rækken er afhængig af tilmeldinger og mulighed for afvikling af rækken tidsmæssigt.

Program for Klubmesterskabsdag: Kampstart fra kl. 09.00 søndag den 14. september.

Kampformat: Alle kampe afvikles efter Cup systemet med 5 minutters indslåning pr kamp. Som noget nyt i år, spiller vi ikke på tid, men derimod ét sæt til 4. Ved stillingen 3-3 spiller man en match tiebreak til 10. Bemærk at der spilles med No Ad. Spilleprogrammet hænges op i klubhuset og på hjemmesiden senest søndag den 31. august.

Tilmelding: Tilmelding og betaling sker via klubbens online bookingsystem. Under “Køb af klubprodukter” skal man gå under ”Vælg varegruppe” og vælge ”Junior arrangementer” for dernæst at vælge den række som du/I gerne vil spille. Deltager man også i Generations-double skal man også her tilmelde sig – og betale – via vores online bookingsystem. Bemærk venligst, at du skal skrive hvem du spiller generationsdouble med til cheftraener@vedbaektennis.dk

Pris; 50kr for deltagelse.

Tilmeldingsfrist; Søndag den 31. august.

Husk at sæt dagen af da der vil være masser af liv, hygge, og gode kampe på anlægget. Der vil være lækker cafe med servering hele dagen samt slutter vi dagen af med medaljeoverrækkelse til alle vinderne.

Med venlig hilsen

Thomas Nowak
Vedbæk Tennisklub