Da Danmarksmesterskaberne for U12 og U14 blev afholdt i Kolding deltog 7 spillere fra Vedbæk Tennisklub:
I U12 drenge måtte Lucas la Cour bøje sig i kvalifikationsfinalen.
I U12 drenge vandt Frederik Ørvad flot over Henrik Heise (OB) i første runde og tabte anden runde af hovedturneringen til Johannes Ingildsen (KB). Derudover vandt han en runde i drenge-doublen, sammen med William Bager (HRT), hvorefter de mødte og tabte til det 1.seedede par Simon Friis og Jonathan “lidt Vedbæk’ker” Hannestad.
I U14 piger havde Amanda Ørvad en svær lodtrækning og måtte i første runde kæmpe, men også tabe til 2.seedede og senere finalist Cecilie Melsted fra KB. Amanda spillede en god double sammen med Frederikke Uhrskov fra Holte, hvor de tabte med god fight i anden runde af turneringen.
I U12 piger havde Vedbæk Tennisklub endnu engang flotte resultater, da klubben havde ikke færre end 3 piger med i kvartfinalerne i single.
Kathrine Berge vandt overbevisende sine første to kampe og kæmpede bragt og godt spillende i sin kvartfinale imod Martine Ditlev. Kampen endte 6-1, 6-4 til Martine, som senere vandt turneringen (på sin fødselsdag,-dejlig dag for hende)
Marie Foss og Frederikke Clem var uheldige at trække hinanden i første runde, som Frederikke gik sejr-rigt ud af. Ærgeligt for Marie, da der var mange gode chancer for sejr i første runde med en anden lodtrækning. Men vi fik lov til at se en god “Vedbæk-kamp” med mange gode bolde.
Frederikke fortsatte sejr-kursen videre i turneringen og måtte en efter en flot fight og mange løbedueller se sig slået i en tæt kamp i kvartfinalen imod Simone Alipieva fra Lyngby med cifrene 7-5, 6-3.
Ulrikke Høyer spillede sig ligeledes relativt overbevisende i kvartfinalen, hvor hun vandt 6-3, 6-4 over Emilie Lund-Andersen fra HIK.
Derefter måtte Ulrikke efter gode server, men desværre spil under vanligt niveau se sig slået af samme Simone med cifrene 6-3, 6-4 i semi-finalen.

Derudover gik Frederikke og Ulrikke sammen til finalen i double, hvor de til sidst måtte vinde sølv og se sig slået i to sæt til to af rivalerne Martine Ditlev fra OB og Sofie Flader fra KB. (- så blev dagen kun endnu bedre for Martine, – tillykke til hende!)
Alt ialt flot endnu engang flot af Vedbæk Tennisklub, som jo så endte med at “gå en medalje frem” i år ved at have spillere, som bragte en bronze-medalje samt en sølvmedalje hjem til klubben. Derudover vandt vi på vanlig vis “en masse Vedbæk-hygge” både i klubben og i sommerhuset, hvor de fleste af spillerne holdt til under turneringen.
God indsats af Vedbæk’kerne, – endnu engang!
Henriette