Kanon sæsonafslutning for Vedbæk Tennisklub!

Sommersæsonen er lige sluttet, men jeg skal ellers love for, at mange af Vedbæk-spillerne fik taget godt fra ved buffetbordet i de sidste turneringer i sæsonen. IGEN-IGEN fristes man jo til at sige!

I Farum sensommercup gjorde Caroline Secher det virkelig flot, da hun præsterede at vinde hele turneringen, som var en U14 kat.3. På sin vej til sejr vandt Caroline over vores egen Frederikke Wengel efter en uhyre tæt, godt spillet og ikke mindst spændende kamp. Synd at de to piger skulle slå hinanden ud så tidligt i turneringen. Derefter vandt Caroline
6-2, 6-1 over Laura S. Jensen, HVT, i semifinalen og med samme cifre i finalen over Caroline Beguin fra Helsingør. Rigtig godt gået, – et stort tillykke til dig Caroline!

CarolineSecher

Derudover bør nævnes, at Vedbæk i samme turnering fik skudt endnu en aktiv turneringskæde afsted, da flere af vores U10-spillere drog på togt i U12 kat.3 turneringen og klarede sig særdeles fornemt. Både Waldemar Clem, årgang 1999, og Amalie Hjælmhof, årgang 1998, vandt flere kampe og spillede sig flot til kvartfinalen, og Ida Krause, årgang 1999, overraskede og tog fusen på de fleste ved først at bøje sig i finalen. Filippa la Cour bøjede sig i første runde, men tog til gengæld revance og vandt resten af sine kampe og dermed B-runden i turneringen. Rigtig godt gået af Jer alle, – super
start! Så er vi igang!

HVT:

Søndag d. 7. tog Poul Erik til Hareskov-Værløse for at se på nogle af klubbens juniorpiger, og sikken en overraskelse! Der var nærmest Vedbæk’kere overalt i semifinalerne, hvoraf en enkelt var ren Vedbæk-kamp. Den stod imellem Ida Krause og Filippa la Cour i U10 med førstnævnte som vinder efter en flot kamp 6-2, 6-3. I den anden semifinale vandt Amalie Hjælmhof overbevisende 6-2, 6-2, så der var lagt op til at stor Vedbæk-finale, og her blev vi heller ikke snydt. Efter en
meget flot og velspillet kamp trak Ida det længste strå og blev dermed vinder af turneringen med cifrene 7-5, 6-4.

I U12 havde Olivia Lippmann og Marie Foss spillet sig i semifinalen. Desværre måtte Olivia se sig besejret, dog først efter en god 6-2, 6-2 kamp. Marie vandt efter en lang og god kamp over Sofie Grundtvig 7-5, 6-3. Det var dog en kamp, som “trak søm ud” for Marie, som senere så tabte finalen til Emma Rønholdt. Endnu en god sommerturnering for Marie!

I U12 B-rækken vandt Philippa Søgaard finalen efter en fremragende præstation i både semi og finale, som blev vundet med 6-2, 6-1 og 6-2, 6-4. Nogle rigtig gode sejre for dig igen!

Udover disse kampe skal nævnes, at også Amanda Ørvad spillede sig i semifinalen i U14, hvor det desværre blev til nederlag til den senere vinder, samt også nogle gode præstationer af Fiona Thomsen, Frederikke Wengel, Marie-Louise Caspersen samt Josefine Krabbe.
STORT tillykke og TAK for en stor oplevelse piger!

HVT

I samme anledning bør nævnes, at Ida Krause og Amalie Hjælmhof nogle dage forinden havde spillet endnu en god finalekamp imod hinanden, hvilket nu betyder at Ida nu kan tillade at kalde sig for Rudersdal-mester i U10. Tillykke til jer begge og Walther Bech Sørensen, som også sørgede for sølv til Vedbæk på drengesiden i U10 i samme mesterskab!

Medalje til DM-holdet!

Sidst med absolut ikke mindst kan klubben efter en del års “tørke” på den front meget stolt meddele, at U12 DM-holdet ikke bare som målsætningen spillede sig i slutspillet til Danmarksmesterskaberne for hold, – men også snuppede en meget flot OG meget fortjent Bronzemadalje med hjem. Det var en meget fornem slutspilsplads, da Vedbæk-holdet “kun”
tabte til den senere vinder KB i grundspillet.

Samme KB stod grundet uheldige omstændigheder også i vejen i semifinalen, hvilket gjorde at spillerne skulle rejse sig til søndagens kamp om bronze imod Lyngby. Og det må man så sige, de i allerhøjeste grad gjorde.
Trods fuldt mandskab måtte Lyngby endnu engang bøje sig til Vedbæk’s meget målrettede medalje-spillere. Mage til holdånd og sammenhold skal man nok lede længe efter.

Og det betyder skam ikke, at der ikke også er plads til “en på hyggeren og lidt fis og ballade” samtidig. Efterhånden nok snart et godt kendetegn for Vedbæk Tennisklub blandt andre klubbers turneringsspillere og forældre. Men det er jo i sidste ende “for sjov” vi spiller, ik’?
I hvert fald kunne en MEGET STOLT træner få æren af at stå med en lille tåre i øjenkrogen og se både vante og ikke vante medaljemodtagere fra Vedbæk Tennisklub få en bronzemedalje hængt om halsen i Danmarksmesterskaber for hold 2008, hvor alle spillere igennem hele turneringen har bidraget til vigtige sejre i singler eller doubler og dermed hentet point til holdet.

Også her en venlig tanke og tak til Køge Tennisklub for et fint samarbejde med Jonas. Et KÆMPE tillykke til Jer alle! Fantastisk og SUPER NICE gået og TAK for nogle herlige dage sammen med Jer over sommersæsonen!

DMhold

Forstør billedet ved at klikke på det.

Henriette