Kære spillere & forældre,
Vi kommer ikke uden om julen, og den er kommet for at blive!!!
Der afholdes i år juleafslutning for juniorerne i Rundforbi Tennishal fredag d. 18 december kl. 14-18. Alle er inviteret til dette skønne julearrangement, dog med plads til 50 spillere, og derfor er det tilmelding efter først-til-mølle princippet.
Da vi desværre ikke har hele Rundforbi Tennishal for os selv, vil der blive spillet minitennis på to af banerne, bane 3 og 4, fra kl. 14.00 – 16.00, og fra kl. 16.00 laver vi den helt store julekonkurrence på tennisbanen – her vil børnene have mulighed for at skyde med tennisbolde efter sponsorerede præmier fra Z & Match. Når vi nærmer os kl. 17.00, vil dagen blive afsluttet med julelodtrækning, hvor man kan vinde diverse fine præmier ved køb af lodsedler. (Hvis nogle af jer skulle være interesserede i at sponsorere nogle præmier/gaver, må I meget meget gerne kontakte undertegnede hurtigst muligt – vi vil tage imod alle præmier/gaver med kyshånd:-)
Juleafslutningen slutter cirka kl. 18.00, og al træning vil selvfølgelig være aflyst denne dag.
Link til indbydelse: klik her
Link til tilmelding – senest den 11. dec.: klik her
Trænerteam’et ønsker Jer alle en god Jul og håber I har lyst til at være med den 18 december.
Med stor julehilsen fra trænerteamet
Thomas Nowak Cheftræner