Kære spillere & deltagere,
så er lodtrækningerne blevet lavet og kan ses nedenfor. Ligesom sidste år, så skal alle kampe afvikles til ét sæt til 4. Ved stillingen 3-3 spiller man en match tiebreak til 10. Bemærk at der spilles med No Ad og at der er 5 minutters indslåning pr kamp. Som noget nyt i år laver vi en doubleudfordring på bane 5, primært for de spillere, der taber deres første kamp i turneringen. På den måde får man mulighed for at spille endnu mere tennis, selvom man ryger ud af hovedturneringen – og samtidig kan man bare blive hængende på anlægget og være en del af dagen. Vi starter omkring kl. 11.00, så kom endelig og vær med til nogle hyggelige og sjove dueller på bane 5.
Der vil i øvrigt være trænere tilstede som sørger for at afviklingen af kampene foregår under trygge rammer.
Udover de næsten 50 kampe, der skal spilles i løbet af dagen, har vi sørget for masser af hygge og god stemning for både spillere og tilskuere. Alle spillere får en velkomstgave ved ankomst, og fra kl. 08.30 står et morgenbord klar til at kickstarte dagen. Der vil være musik på anlægget, grillen bliver tændt, og der serveres klassiske, lækre hotdogs til alle på anlægget. Se dagsprogrammet og lodtrækningerne nedenfor;
Vi glæder os til en fantastisk dag på tennisbanerne – alle er velkomne til at komme og kigge forbi anlægget lørdag den 19. september.
Med venlig hilsen
Thomas Nowak & Mathilde Ring