Vedbæk Tennisklub har fået en Danmarksmester i Minitennis

 

Der er stor aktivitet blandt klubbens turneringsspillere, og nu har endnu en spiller fra Vedbæk Tennisklub fundet det gode spil frem og vundet en turnering – og dette viste sig ikke at være en hvilken som helst turnering..

I Weekenden den 14.-15. april blev der nemlig budt på minitennisspil for alle pengene, da Dansk Tennis Forbund – i samarbejde med Helsingør Tennis Klub – afviklede nationale mesterskaber (Play & Stay Rød) for U8-U12-årgangene.

Vedbæk Tennisklub havde 13 spillere med i turneringen, og her var der en enkelt spiller der gik hele vejen og kunne på finaledagen kalde sig Danmarksmester i Minitennis Indendørs 2012.

Shania Shanin som har startet sin tenniskarriere i KB, flyttede for 2 år siden til Vedbæk Tennisklub. Her har hun stille og roligt udviklet sin tennis – ved siden af træningen i klubben, har hun også prøvet kræfter med Play & Stay samt individuelle turneringer på stor bane. Hendes bedste placering i en turnering har hidtil været nummer 2, men det må man sige hun fik ændret på i denne weekend.

Shania Shanin stillede op i U12 pigesingle. I sin pulje blev hun nummer 2, men da der gik to spillere videre fra hver pulje fik hun muligheden for at deltage i finalespillet. Den spiller der i øvrigt blev nummer 1 i puljen, Veronica Egelund fra Skovshoved TK, tabte Shania en tæt kamp til og det skulle vise sig senere i turneringen at de igen skulle stå overfor hinanden.

Shanin gjorde kort proces i finalespillet og vandt overbevisende de første 3 kampe i finalespillet. Nu stod hun pludselig i finalen og Veronica, som var den eneste pige hun havde tabt til i turneringen, stod pludselig igen på den modsatte side af nettet.

Shania vidste hun skulle spille sit allerbedste for at slå Veronica, og derfor blev der også kæmpet med næb og klør kampen igennem. Selvom de begge havde spillet 6 kampe inden denne finale, kunne de begge præstere noget rigtig flot tennis. Shania kunne gå fra banen, ikke som 2’ er som hun tidligere har prøvet, men som nummer 1 og dermed Danmarksmester!!

Stort stort tillykke Shania med din første turneringssejr og sikke en sejr; Danmarksmester i Minitennis Indendørs 2012 – Super godt gået, den sejr kan og vil give dig masser af selvtillid til den kommende udendørssæson, flot!

Thomas Nowak