Oprykning for to af vores seniorhold

Efter en rigtig god udendørssæson lykkedes det for to af vores seniorhold at rykke op.

Klubbens 1. herre hold rykkede hurtig tilbage i Sjællandsserien efter at vi sidste år, desværre pga. en skrivebordsfejl, rykkede ned i serie 1. Klubbens bedste seniorspillere viste høj klasse fra start af og kunne derfor sikre sig direkte adgang til Sjællandsserien ved at blive nummer 1 i deres pulje. For det ikke skulle være nok vandt de ovenikøbet også Sjællandsmesterskabet i denne serie da de slog Herlev Tennisklub som også blev nummer 1 i den anden pulje.

Stort tillykke til Holdkaptajn Peter Arleth, og til spillerne Carlos Zamora, Ulrik Hjortshøj, Emil Arleth, Farzad Sadeghi, Emil Marburger, Max Haase, Kristoffer Berge og undertegnet for nogle gode sejre i løbet af sæsonen.

Klubbens 3. herre hold rykkede også op, og dette i øvrigt for andet år i træk. Sidste år lavede vi dette hold og det har vist sig at være en stor succes da de endnu engang, trods en del afbud fra bruttoholdet, har vist god bredde og stabilt spil hele sæsonen igennem. Ved at blive nummer 2 i deres pulje skulle de i weekenden spille om oprykning mod Sorø Tennisklub fra serie 4 hold og denne vandt de komfortabelt så de dermed rykkede op i serie 4.

Stort tillykke til den spillede holdkaptajn Theodor Kroløkke, og til spillerne Jonas Barslund, Frederik Caspersen, Jonathan Schouenborg, Louis Raben, Mads Barslund, William Pedersen, Christian Caspersen, Lars Hollesen, Carsten Skjold, Lars Winther og Bo Knudsen som alle var en del af holdet i denne sæson. Det har været super fedt at nogle af klubbens bedste motionister også har ville være en del af holdet når vi har haft allermest brug for dem – så tusind tak.

Klubbens 1. damehold havde i øvrigt også en rigtig god sæson og spillede á point med HRT 2 og Espergærde. Desværre for vores piger, havde HRT 2 en bedre sæt score og derfor var det også dem som tog billetten til 2. division. Men godt kæmpet af pigerne.

Nu står indendørssæsonen for døren og forhåbentlig får vi en masse gode kampe.

Thomas Nowak