Agnete Petersen er netop blevet Sjællandsmester

Der er netop blevet afviklet Sjællandsmesterskaberne i skumtennis hvor ikke mindre end 332 spillere var tilmeldt turneringen. Vi havde en enkelt spiller der gik hele vejen og blev Sjællandsmester, og det var Agnete Petersen i U16 piger. Agnete vandt overbevisende sin række ved at vinde alle sine kampe.

Udover Agnete havde vi også andre spillere i aktion fra klubben – Edgar og Alba Friis gik også hele vejen til finalen men måtte begge desværre se sig slået i finalen. Til gengæld fik de hver en flot 2. plads i henholdsvis U12 drenge og U14 piger.

Stort tillykke med de flotte resultater – og dejligt at se at så mange af vore hold-/turneringsspillere valgte at stille op i denne kæmpe skumtennis turnering. Det er enormt lærerigt, og ikke mindst sjovt, at deltage i disse skumturneringer så jeg vil på det varmeste anbefale alle at deltage i disse turneringer.
Thomas Nowak

img_9209img_9211img_9210