Extra træningsforløb for nye medlemmer

Kære nye medlem,

Tusind tak for din deltagelse i årets sommerlejr – det har været en fornøjelse at have dig med! Vi havde hele 150 deltagere fordelt på tre fantastiske tennisuger, og det har været skønt at se så mange glade børn trives på vores anlæg.

Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på træningspladser efter sommerferien. Da vores udendørs træningshold (med opstart 1. maj) allerede er fyldt op, har det desværre ikke været muligt at tilbyde flere pladser i den nuværende træningsplan.

Men, vi vil rigtig gerne give jer muligheden for at komme i gang! Derfor opretter vi ekstra træningsforløb om lørdagen i perioden: Lørdag den 6. september til lørdag den 4. oktober. Træningen foregår kl. 10.00 – 12.00, dog kl. 15.00 – 17.00 den 13. september pga. turnering på anlægget.

Prisen for deltagelse er Kr. 300. Hvis du ønsker at deltage, kan du tilmelde dig via linket HER

Tilmeldingsfrist: 24. august.

OBS: Vi sender snart information ud om tilmelding til den kommende indendørssæson – hold øje med din mail, vores Facebook-side og klubbens hjemmeside.

Vi glæder os til at se dig på tennisbanerne!

Med venlig hilsen

Thomas Nowak
Vedbæk Tennisklub