Mandagsturnering for skarpe motionister og ferierende holdspillere.

Også i år afvikler Vedbæk Tennisklub vores sommerturnering. De som vil holde deres ketcher skarp i sommerferien kan dyste om point og hygge sig efter tennis.

Turneringen afvikles over 2 timer hver mandag i skolernes sommerferie. Første runde bliver 27. juni og afslutning 1. august. Michell Tagaard Olesen er turneringsansvarlig, med loyal støtte fra Carsten Skjold og Bjørn Lange.

Sommerturnering for skarpe motionister er mere konkurrencerettet end tirsdags og torsdagsturneringerne. Den er et tilbud til medlemmer som ønsker at holde kampformen ved lige gennem sommerferien eller som savner sportslige udfordringer i de øvrige motionistturneringer.

Der bliver 2 timers doublespil og normalt slutter vi med en gang pizza eller anden sund og nærende take-away. Turneringsledelsen lægger spilleplan, sørger for indkøb og sætter prisen for deltagelse.

 

For at deltage skal du sende deltagelsesanmodning til sekretaer@vedbaektennis.dk. Husk at skrive, hvis der er mandage du ikke kan deltage.

Hvis der er plads på spilleplanerne, modtager du en spilleplan så snart den er klar. Sammen med spilleplan modtager du også anvisning på betaling for deltagelse.