17. April 2019
Kære medlemmer af Vedbæk Tennisklub
Velkommen til udendørssæsonen 2019
Indendørssæsonen er ved at være slut, og vi glæder os alle til snart igen at skulle spille grus tennis udendørs. Banerne og anlægget forventes klar til brug fra lørdag den 27. april.
Vi indvier officielt udendørssæsonen med vores traditionsrige standerhejsningsarrangement i den efterfølgende weekend. Du inviteres derfor til:
STANDERHEJSNING
Lørdag den 4. maj 2019 kl. 10 med fælles morgenbord fra kl. 9
Klubben sørger for fælles morgenbord fra kl. 9 og vi har officiel sæsonindvielse kl. 10, hvor vi bl.a. uddeler Jørgen Langes Pokal til en person, der har gjort en særlig indsats for at skabe en endnu bedre tennisklub for os alle. Vi håber, at vejret er med os og at mange af klubbens medlemmer vil møde op for at fejre sæsonåbningen. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen.
Aktiviteter og træningstilbud
Også i år tilbyder klubben mange forskellige træningsmuligheder til både juniorer og seniorer. Du kan se tilbuddene på hjemmesiden www.vedbaektennis.dk.
Kontakt til medlemmerne – mailadresser
Vi benytter os af email-udsendelser til kontingentopkrævning, nyhedsbreve, forskellige tilbud og aktiviteter og ønsker naturligvis, at alle medlemmer får disse informationer.
Vi opfordrer derfor til, at du tjekker dine data og opdaterer dem på dit medlemsbillede i banereservationssystemet på hjemmesiden. Har du glemt dit login, så skriv til Bjørn Lange på sekretaer@vedbaektennis.dk.
Kontingent betaling
Mail med kontingentopkrævning udsendes snarest. Du har først adgang til at tegne baner, når din betaling er registreret i systemet. Husk derfor at betale til tiden. Kontingent kan betales både med Dankort og Mobilepay via klubbens banereservationssystem.
Hjemmesiden www.vedbaektennis.dk
Husk at kigge på klubbens hjemmeside i ny og næ. Der kan komme tilbud eller aktiviteter, du nødig vil gå glip af. Vedbæk Tennisklub er også på Facebook, og hvis du “synes godt om” os, kan du få vist alle nyheder fra klubbens hjemmeside i din nyhedsstrøm.
Tennissportens Dag
Efter standerhejsningen åbner vi klubben fra kl. 11 til 14 for alle interesserede besøgende, hvor vi fortæller om klubben og tennissporten samt gennemfører en række tennisaktiviteter. Vi udsender særskilt program for Tennissporten Dag snarest.
På vegne af Vedbæk Tennisklubs bestyrelse ønskes alle en god udendørs sæson.
Lars Winther
Formand