Velkommen til Udendørssæsonen 2020, hvor Ungdomstræningen (markeret med gul i programmet) starter mandag den 04. maj. Tennisskoletræningen (markeret med rød i træningsprogrammet) starter op en uge senere, dvs. mandag den 11. maj grundet DTF retningslinjer der bl.a. anbefaler max 4 personer pr bane. Til gengæld bliver Tennisskolen forlænget med en uge i efteråret.
Træningsprogrammet for Udendørssæsonen ligger nu på vores hjemmeside, hvor I alle sammen kan gå ind og se det. Se træningsprogrammet direkte HER
Bemærk, at der er kode på, og koden er: tenn1s (med lille t).
Vi er opmærksomme på at der er 4-6 spillere tilmeldt pr bane på Ungdomstræningen, men der vil være planlagt fysiske tennisrelaterede øvelser undervejs, så spillerne roterer og dermed holder vi os indenfor DTF’s anbefalinger med max 4 spillere på banen. Vi anbefaler i den forbindelse alle spillere at have et sjippetov med i tennistasken.
Det er rigtig vigtigt at I kigger programmet grundigt igennem om hvorvidt dit barn er blevet tilbudt 1, 1,5 eller 2 timer pr dag. Det er nemlig muligt at dit barn kan starte træningen op på én bane og slutte denne på en anden bane, så husk at kig rigtig godt efter. Ydermere vil der i programmet også fremgå hvilke dage dit barn har fået.
Disse regler vil være gældende når dit barn starter på træning:
- Ankomst tidligst 5 minutter før starttid
- Man møder op omklædt og forlader anlægget umiddelbart efter timens afslutning
- Undgå fysisk kontakt med andre spillere og deres bolde/ketsjere/tasker.
- Rør ikke ved bænke, nettet, dommerstole og andet materiale på og udenfor banen
- Del ikke mad og drikkevarer
- Medbring selv desinficerende gel og spray til afspritning af udstyr
- Husk god håndhygiejne før, under og efter spil, afsprit inden og efter træning
- Omklædning sker hjemmefra inden og efter endt spil
- Bliv hjemme hvis du har symptomer på luftvejsinfektioner
Er man et nyt medlem i Vedbæk Tennisklub, bør man hurtigst muligt oprette sig som medlem HER. Det er yderst vigtigt at I som forældre husker at melde jeres nye børn ind i klubben inden de kommer til træningen. Thomas har forsøgt at imødekomme alle ønsker så vidt muligt. Spørgsmål vedrørende træningsprogrammet kan stilles til Cheftræner, Thomas Nowak på mail cheftraener@vedbaektennis.dk.
Husk at man har 14 dages fortrydelsesret når programmet er offentliggjort, herefter er tilmeldingen bindende.
Træningen starter op mandag den 04. maj og slutter fredag den 18. september for Ungdomstræning. For Tennisskole og Forældre-barn træning starter træningen op mandag den 11. Maj og slutter fredag den 25. September. En uge i september bruges på Klubmesterskab for Juniorer, hvor der ikke vil træning. Der er heller ikke træning på skolefridage og -ferier.
Facebook: Hvis du endnu ikke har været inde og “Like” os på Vedbæk Tennisklub så få det gjort med det samme da du her vil blive opdateret med div nyheder – se link HER
Vi i bestyrelsen og trænerteamet ønsker jer en dejlig udendørssæson.
Mange hilsner
Karoline Raben & Thomas Nowak