Lørdag d. 24. november var dagen, hvor en stor flok spændte og håbefulde Vedbæk-spillere havde valgt at tage til Lyngby for at spille en skumturnering med 55 deltagere, hvoraf ikke mindre end 20 af dem var fra
Vedbæk. Super-flot tilslutning! SLTU må have været glade for os den dag.
For mange af vores spillere var det første gang, de skulle ud at prøve egne kræfter af i en “rigtig” turnering, vilket selvfølgelig betød, at der fløj en del Vedbæk-ommerfugle rundt i hallen den dag. Og sådan skal det også være! Vi to undertegnede var meget glade for at være til stede, da
samtlige spillere ydede en kanon indsats med god fight og ikke mindst fokus på opgaven om at kæmpe alt hvad de havde lært. Da vi absolut ikke var tilstede for at se, om I “vandt eller tabte”, var det med stor stolthed, at vi kunne stå at se rigtig mange flotte “Vedbæk-slag” og stor
koncentration i kampene. Der var mange tætte kampe og flere af puljerne var meget lige, da der jo bliver spillet på tid i skumturneringer.
Vi synes, det var rigtig dejligt, at så mange havde mod på at stille op, og håber I alle har lyst til at deltage igen en anden gang og også, at I er klar til at deltage i nogle af alle vore holdkampe, som starter op i slutningen af januar næste år.
Vi fik masser af 2.-4. pladser, og det lykkedes Josefine Krabbe, Josefine Topsøe og Jonathan Schouenborg at vinde deres pulje og dermed guldmedalje. Rigtig godt gået af Jer alle og dejligt at se god opførsel fra Vedbæks side både på og uden for banerne!

Vi ses på træningsbanen, så I bare bliver endnu bedre allesammen og dermed bedre rustet til næste gang! – Nu er vi igang!
Mange glade tennis-hilsner
Poul Erik og Henriette