Juniorerne fortsætter med flotte resultater

I weekenden 24.-25. nov. har Vedbæk endnu engang gode resultater i en U12 pige turnering. Denne gang var det i en kat.2, hvor vi havde ikke mindre end 3 udaf 4 piger i semi-finalerne. Olivia Lippmann måtte bøje sig efter en god kamp i sin semi imod Fiona Thomsen, som efterfølgende også vandt finalen efter at have vundet en lige finale-kamp imod Marie Foss også fra Vedbæk. Marie gjorde det bla. rigtig godt, da hun indledte turneringen med at vinde over den 1.seede Louise Sjøgreen fra Jylland. Super-godt gået piger og stort Tillykke til Fiona med turneringssejren!

FogM
Fiona og Marie efter finalen.

Dejligt at kunne skrive, at vores U12-drenge også er kommet hjem med nogle gode resulter. I weekenden d.1.-2. dec. blev der afholdt NTS-mesterskaber, hvor vi var godt med fremme. Lucas la Cour Valentin bøjede sig først i semifinalen og Niklas Sigfredsen gjorde det så godt, at han nu kan kalde sig for NTS-mester efter at have vundet over Christian Valentin Kjær med cifrene 6-2, 6-3 i finalen. Godt gået at vinde 4 kampe i træk, stort Tillykke til dig Niklas!

Derudover kan også Caroline Secher kalde sig for NTS-mester efter at have vundet 3 kampe i turneringen, som blev afviklet som en pulje, da der ikke var så mange tilmeldte. Caroline vandt derfor i “tilfældig” rækkefølge over Paula Aasand, Josephine Ungermann begge fra Humlefæk og Benedicte Hejgaard fra Gentofte. Rigtig godt gået til dig også Caroline, Tillykke!

Niklas

Niklas med sin pokal for NTS-mesterskabet.