Kristoffer Berge blev indendørs Sjællandsmester 2012

Vedbæk Tennisklub var igen i år rigtig stærkt repræsenteret til Sjællandsmesterskaberne, som blev spillet over 3 weekender – hele 29 spillere fra klubben deltog i turneringen i år. Finalerne blev, som vanligt, spillet i Hillerød Tenniscenter og 6 spillere fra Vedbæk Tennisklub tilspillede sig en flot plads i finalen.

Først og fremmest vil jeg gerne lykkeønske Kristoffer Berge med sin første SM titel. Stort tillykke Kristoffer, den første titel er altid noget helt specielt og med den udvikling du i øjeblikket er i gang med, så vil det helt sikkert ikke blive den sidste du skriver på CV’et.

I U14 herresingle kat. 2, spillede Kristoffer sig flot i finalen som 4. seedet uden at afgive et eneste sæt – med stabilt spil fra baglinjen og fuldt fokus i alle sine kampe havde han fortjent spillet sig i sin første SM finale. I denne skulle han op imod Magnus Nilsson fra Vallensbæk Tennisklub.

Magnus startede som lyn og torden og vandt første sæt 6/1. I 2. sæt kom Kristoffer godt fra start ved at ændre sin taktik og stille og roligt spillede han sig bedre og bedre ind i kampen – 2. sæt gik til Kristoffer med 6/2. Afgørende sæt skulle spilles som en super tiebreak og efter nogle flotte dueller stod Kristoffer tilbage som vinder af hele turneringen efter at have vundet denne med 10/7!! Flot.

I U14 damesingle kat. 3, spillede Katja Fick sig også flot i finalen som 4. seedet ved bl.a. at slå to seedede spillere. I finalen skulle hun op imod Anna Johansen, Birkerød Tennisklub, og efter en rigtig tæt kamp kunne hun desværre ikke gøre Kristoffer kunststykket efter, og tabte Katja finalen med cifrene 6/4 4/6 og 11/9 i super tiebreaken. Sikke nogle lange dueller og hvor var det godt kæmpet af dig Katja, synd du ikke vandt de to bolde ved stillingen 9/9 i super tiebreaken, men forhåbentlig har du fået blod på tanden til at spille lidt flere turneringer.

I U14 damedouble kat. 2, dannede Sofie Gerstenfeldt og Laura Habicht par med hinanden. Denne duo spillede bedre og bedre i løbet af turneringen – på vej til deres finale slog de bl.a. seedet 2 og seedet 3. I finalen stod de til gengæld overfor det topseedet par, Amanda Krigslund og Solvej Schou, og her skulle det vise sig at pigernes eventyr desværre skulle stoppe – de tabte i 2 sæt til et meget velspillet par. Super godt gået piger, imponerende at I spiller jer i finalen uden overhovedet at være seedet!!

Sidst men ikke mindst kan vi stadig ikke komme udenom Magnus Hertz og Louis Raben. Denne unge duo som var seedet 2, spillede sig flot i finalen i U10 kat. 1, ved at vinde deres første to kampe. I finalen skulle de stå overfor det topseedet par Philip Bonke og Jens Schou – efter en yderst seværdig kamp tabte drengene desværre deres finale 6/3 5/7 og 10/4 i super tiebreaken. Super ærgerligt I ikke vandt, men jeg er helt sikker på at jeres tid nok skal komme – I skal bare arbejde stenhårdt på træningsbanen og træne noget mere double.

Alt i alt en acceptabel indsats fra klubbens turneringsspillere. Ærgerligt vi ”blot” vinder en super tiebreak ud af 3 i de respektive finaler, men sådan er det jo i tennis og i al slags sport – der skal være en vinder og der skal være en taber.

Nu er vi gået ind i et nyt år og det betyder at der fortsat skal arbejdes hårdt på banen, som også udenfor banen. Der er ikke noget der kommer nemt, og da udendørssæsonen snarligt banker på, så er det altså på med arbejdshandskerne, kom i god form og lad os få et fantastisk 2012 sammen.

Thomas Nowak