Flere at vores turneringsspillere var i aktion i juleferien og de gjorde det usædvanligt godt – ikke mindre end 3 turneringssejre blev hevet hjem i juledagene.
Først og fremmest kan vi ikke komme uden om Magnus Hertz og Louis Raben som begge i øjeblikket, er i en rigtig flot udvikling. Magnus og Louis som blot er fra årgang 02 stillede begge op i årets sidste U/12 turnering i HRT, kategori 3 – Louis spillede sig som useedet, flot i semifinalen efter bl.a. at have slået seedet 3 i 2. runde.
Magnus derimod gik helt uimponeret til værks, også som useedet, og vandt turneringen ved at vinde 4 kampe i træk, vel at mærke uden at afgive et eneste sæt. I finalen slog han Louis´ overmand, Mikkel Wilmann fra Holte Tennisklub, med finalecifrene 6/4 6/2.
Jeg skal ikke glemme Mads Barslund som var ude at spille sin første “rigtige” turnering, på stor bane, i en kategori 3 turnering i Lyngby – han gjorde det også rigtig flot og vandt sit første sølvfad ved at blive nummer 2 i b-runden.
Stort tillykke til Magnus – I drenge gør det rigtig godt i øjeblikket!!
Udover de unge drenge, har vi også nogle unge piger som i øjeblikket blomstrer rigtig meget. De deltager i en masse turneringer, bl.a. Play & Stay turneringer.
I Hillerød spillede Laura Habicht og Sarah Granhof i finalen i Play & Stay turneringen uden at tabe nogle kampe, sidstnævnte spillede sig flot i finalen ved at slå en anden spiller fra Vedbæk, Sofie Gerstenfeldt.
I finalen skulle det vise sig at Laura lidt overraskende skulle trække det længste strå og vandt en velspillet finale over Sarah.
Dejligt at se I gør det så godt og ikke mindst er så flot repræsenteret til Play & Stay turneringerne rundt omkring i landet.
Marie-Louise Caspersen og Kristoffer Berge var også ude og deltage i en turnering mellem jul og nytår – begge spillere stillede op i Ølstykke Nytårs Cup, kategori 2, og begge formåede at spille sig flot i finalen, Kristoffer slog bl.a. seedet 1 i sin semifinale.
Kristoffer mødte dig i finalen sin overmand og tabte desværre denne til en velspillet Frederik Olsen, Ølstykke Tennisklub med cifrene 4/6 1/6. Til gengæld vandt Marie-Louise en tæt finale ved at besejre Christiane Rahbek, HIK, med cifrene 6/0 4/6 6/4.
Efter en masse småskader glæder det mig at du er tilbage på rette spor Marie-Louise, godt gået og Kristoffer, du har helt sikkert også fortjent et skulderklap fra mig!!
Thomas Nowak