Vedbæk Tennisklub vinder flere medaljer til SM

 

Vedbæk Tennisklub var igen i år rigtig stærkt repræsenteret til Sjællandsmesterskaberne, som blev spillet over 3 weekender – hele 36 spillere fra klubben deltog i turneringen i år.
Finalerne blev, som vanligt, spillet i Hillerød Tenniscenter og 2 spillere fra Vedbæk Tennisklub kom igennem nåleøjet og tilspillede sig en flot plads i finalen.

2 guldmedaljer

I U12 damesingle kategori 3 spillede Caroline Yding, som useedet, sig flot i finalen ved at vinde 4 kampe i træk – på vej mod finalen skulle hun bl.a. spille mod to af hendes klubkammerater, Agnete Petersen og Mille Staffeldt, men med flot og sikkert spil vandt hun alle sine kampe og dermed tilspillede Caroline sig i sin første SM finale nogensinde.

I finalen skulle hun op imod den 7. seedet Nikoline Hansen fra Trørød Tennisklub.
Caroline startede lidt nervøst med at tabe sit første parti i kampen, men dernæst kiggede Caroline sig ikke tilbage og kunne efter en times tid stå som vinder af sit første Sjællandsmesterskab nogensinde.
Med cifrene 6/2 6/0 viste Caroline nemlig skræmmende styrke, og uden at afgive et eneste sæt i hele turneringen må man sige at Caroline blev den rigtige vinder af turneringen.

I U12 herredouble kategori 1 spillede Valdemar Friis double med sin gode kammerat Gustav Theilgaard fra Hillerød Tennisklub – som 3. seedet i turneringen spillede de sig flot igennem turneringen ved bl.a. at slå seedet 1 i semifinalen.

I finalen skulle de op imod seedet 2, Kasper Elsman og Alexander Schreiner fra Lyngby Tennisklub.
Valdemar og sin makker kom fantastisk fra start og styrede doublen fra start til slut – med masser af seværdige dueller oppe ved nettet kunne Valdemar og Gustav efter en fed kamp stå som vindere af turneringen efter en relativ overbevisende kamp med cifrene 6/2 6/2.

Stort tillykke Caroline og Valdemar med jeres SM titler – det var Valdemars fjerde SM titel i sin karriere men Carolines allerførste, og denne er altid noget helt specielt.
Med den udvikling I begge er i gang med, så vil det helt sikkert heller ikke blive jeres sidste I skriver på CV’et 🙂

Udover Caroline og Valdemar vandt Villas Friis og Mathias Granhof bronze i U10 herredouble kategori 1 samt fik Philippa Søgaard og Marie-louise ligeledes en bronze i U16 damedouble kategori 1.

Alt i alt en acceptabel indsats fra klubbens turneringsspillere.
Havde nogle af kampene flasket sig lidt bedre, både i forhold til lodtrækning samt under kampene, kunne vi helt sikkert have haft fået flere medaljer med hjem fra SM, men sådan er tennis og det er bare om at arbejde videre mod vores mål.
Der er ikke noget der kommer nemt, og da udendørssæsonen snarligt banker på, så er det altså på med arbejdshandskerne, kom i god form og lad os få et fantastisk 2013 sammen!!

Thomas Nowak