

Jonas Barslund og Valdemar Friis vandt i weekenden hver deres singlerække i henholdsvis Vallensbæk og Hillerød – begge spillere havde fundet deres storspil frem og vandt begge turneringer uden at afgive et eneste sæt.
Jonas Barslund som var seedet 2, spillede rigtig overbevisende i U16 kategori 3 turneringen og kunne til sidst stå som vinder af Vallensbæk Head Cup.
I kvartfinalen skulle han desværre op imod sin klubkammerat Jonathan Schouenborg, og selvom det var en rigtig fin kamp vandt Jonas med relativ overbevisende cifre.
I semifinalen slog Jonas på under en time seedet 3 fra KB, Arthur Berner-Hansen, og i finalen skulle så han imod den 4. seedet i turneringen, Thomas Gullacksen fra Espergærde Tennisklub.
Finalen blev en tæt affære, med Jonas kunne efter en 7/6 6/3 løfte trofæet og dermed stå som vinder af turneringen.
Valdemar spillede i samme weekend også en junior turnering, U12 kategori 2 i Hillerød Tennisklub, og vandt flot denne med meget overbevisende stil.
Valdemar var seedet 3 og spillede sig relativt nemt i finalen, hvor han bl.a. slog seedet 1 fra Lyngby Tennisklub, Victor Enggaard, med cifrene 6/4 6/3.
Valdemar havde aldrig tidligere slået Victor så Valdemar var fyldt med selvtillid før han skulle spille finalen. I finalen stod han så overfor Radomir Bohac fra B.93, som overraskende havde slået både seedet 2 og 4 ud af turneringen – Valdemar spillede helt suverænt i finalen og udspillede Radomir med cifrene 6/0 6/1.
Stort tillykke til jer begge, I slider godt for det i øjeblikket!! 🙂
Thomas Nowak