Kære VT medlem,
Sommersæsonen er godt i gang og klubben oser af aktivitet. Der er en mængde træningstilbud for både ungdomsspillere og seniorer. Der er også en række sociale arrangementer som f.eks. grillaften tirsdag d. 1. juli for seniorer og tenniscamps for juniorerne i uge 27 og 32. Du er meget velkommen til at deltage i de arrangementer du finder interessante.
Vi har netop lanceret en ny hjemmeside, som vi håber alle vil få fornøjelse af. Vi glæder os meget til at bruge den og kommunikere mere aktivt med klubbens medlemmer. Ta’ godt imod den – der er lagt mange kræfter i den, ikke mindst af e-redaktør Jeanette Caspersen. Selvom vi har gjort alt for, at den skal være så brugervenlig som muligt, er gode ideer og input meget velkomne.
Der vil indenfor den næste måned blive opsat en hjertestarter i klubhuset. 16 medlemmer har mulighed for at gennemgå et 4 timers kursus i førstehjælp og brugen af hjertestarteren. Ønsker du at deltage, er du velkommen til at sende en mail til klubbens formand. Mere information følger.
Har du gode ideer til aktiviteter, input til den nye hjemmeside eller andet der kan gøre VT til en endnu bedre klub, må du meget gerne skrive til bestyrelse. Find kontakt info øverst på hjemmesiden.
Vi ønsker klubbens medlemmer en rigtig god sommer.
P.b.v.
Jesper Ørvad
Formand