Grillaften for tirsdagstennisentusiaster 1. juli

Om vejrguderne vil, afholder vi årets anden grillaften tirsdag d. 1. juli.

GA1GA2 GA3

Endnu er det for tidligt at spå om vejret, men vi håber så inderligt på sol og sommer. Skulle vi blive ramt af grå skyer og regn vil  vi aflyse med kort varsel, og nøjes med belagt sponsorbrød, fra vores ypperlige bager, samt medbragte drikkevarer. I så fald får du en e-mail-advisering (for du er vel på tirsdagsmail-listen?).

Så sæt allerede NU kryds i kalenderen. Der er garanti for hyggeligt samvær og god tennis.

Hvis ikke Jan Wittenborg holder ferie, vil han lige som sidst agere grillmester.

Klubben leverer gril, kul, og sponsorbrød. I dagens anledning har tirsdagsledelsen formøblet kassebeholdningen på vin til deltagerne. Der bliver serveret et glas Vino Prosecco og Lambrusco (rosso ikke rosa!) eller 2. Mængden pr. deltager afhænger af deltagerantal.

Du skal medbringe følgende:

  • ·         Kød/fisk/rodfrugt eller andet til eget forbrug, som kan brændes af på grillen.
  • ·         Gerne en skål med lidt tilbehør.
  • ·         Et eller andet drikkeværdigt, så du ikke falder omkuld af tørst.

GA¤ GA5 GA6

Tilbehør går på et fælles bord, så vi alle kan smage hinandens.

Vin, øl og vand er i princippet personligt, men der er gode traditioner for at dele. Sidste gang var der adskillige ypperlige Barolo og Toskanske vine på bordet. Tro mig… Jeg smagte dem alle! J

Du skal, som hver eneste tirsdag, være klar til at spille kl. 18, og der spilles 2 timer. Så kom gerne lidt 5-10 minutter inden, så der bliver tid til at klemme bøffen i køleskabet, lukke vinen op, stille salaten på køkkendisken og skrive dig på spillerlisten.

Tegner du dig som nr. 13 eller derover må du starte på multispil-banen (bane 1), men kommer naturligvis ind på en double-bane efterfølgende.

Kommer du efter spillet er fordelt, er du velkommen til at springe ind på træningsbanen og lege med. Du skal dog nok ikke regne med at komme ind i de øvrige doubler, med mindre nogen slutter før tid og der derved opstår en åbning på bane 2, 3 eller 4.

Der bliver musik fra medbragt i-dims. Husk at tage noget med selv på iPhone eller iPod, hvis ikke du vil lide under turneringslederens diskutable musiksmag.

Det bliver, som altid, uformelt. Der kræves kun dig, din ketcher og grillmad, og så er vi kørende :o)

Der fordres ikke forhåndstilmelding. Bliver der træning er prisen 20 kr. Er vi trænerløse er prisen kr. 0 (nul).

GA7

 

Vi ses d. 1. juli    Bjørn og Jan