Indbydelse: Indendørs holdturnering 2015/16, seniorer og veteraner

Vi har modtaget indbydelse til Indendørs senior holdturnering for vintersæsonen 2015/16.

Hvis ikke vi begærer ændringer, vil VT tilmelde samme hold som deltog i indendørsholdturneringen 2014/15. Holdkaptajnerne sætter holdet. Er der nye hold som ønsker at deltage, eller hold der forventer ikke at kunne gennemføre turneringen i 2015/16, skal bestyrelsen give besked om forandringer. Meddel forandringsønsker til klub-sekretær Jette Granhof.

Hold der eventuelt meldte fra under turneringen sidste sæson er rykket en serie ned, men ønsker de slet ikke at være med, skal Jette have besked.

Der vil ikke blive oprettet rækker med mixhold i seniorrækkerne. Klubber med veteranhold, der deltog i indendørsholdturneringen 2014/15, er automatisk med igen og med samme antal hold, såfremt der ikke meldes afbud til SLTUs sekretariat.

En senior herrematch består af 4 singler og 2 doubler og en senior damematch består af 2 singler og 1 double.

I veteranrækkerne 40+ og 50+, spilles der 3 herresingler, 1 damesingle, 1 herredouble og 1 mixdouble.

Dato og tid for afvikling af den enkelte holdmatch fastsættes af værtsklubben, dog har Unionen fastsat følgende terminer ud fra DH-turneringens terminer:

  1. runde: 24. oktober 2015
  2. runde: 7. november 2015
  3. runde: 21. november 2015
  4. runde: 6. februar 2016
  5. runde: 27. februar 2016

Finaler, op- og nedrykningsmatcher: 27. marts 2016

Alle klubber vil, som minimum, få 2 hjemmekampe.

Sidste frist for til- og afmelding fra VTs sekretær til SLTU er den 8. september 2015. Så evt. ønsker om forandringer bedes afleveret i god tid inden denne dato.