Indkaldelse til generalforsamling 2022

GENERALFORSAMLING 2022 I VEDBÆK TENNISKLUB

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Vedbæk Tennisklub

torsdag den 31. marts 2022 kl. 19

i Vedbæk Sognegård, Vedbæk Stationsvej 9, 2950 Vedbæk.

Dagsorden iht. klubbens vedtægter:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning suppleret af udvalgsformænd
  3. Forelæggelse af revideret regnskab ved klubbens kasserer
  4. Fastlæggelse af kontingent og indskud for nye medlemmer
  5. Behandling af indkomne forslag: Afventer evt. indkomne forslag
  6. Valg af formand. Bestyrelsen foreslår, at Lars Winther fortsætter som formand
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Klubsekretær Bjørn Lange og anlægsformand Carsten Skjold er på valg. Bestyrelsen indstiller begge kandidater til genvalg. Øvrige medlemmer af bestyrelsen er ikke på valg og fortsætter dermed.
  8. Valg af to revisorer
  9. Eventuelt

Der vil efter generalforsamlingen blive serveret et let traktement til de fremmødte medlemmer.

Af hensyn til bestilling af sandwich bedes interesserede deltagere venligst sende deres tilmelding til sekretaer@vedbaektennis.dk senest torsdag den 22. marts 2022.

Alle medlemmer der har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående dagsorden er meget velkomne til, at kontakte formanden for yderligere information.

Vi ser frem til forhåbentligt stort fremmøde.

 

På bestyrelsens vegne,

Lars Winther

Mobil 40 40 09 61