Kære juniorspiller i Vedbæk Tennisklub,
kan hermed bekræfte at tilmeldingen nu er åben for vores meget populære sommerlejre i sommerferien!!
Også i år tilbyder Vedbæk Tennisklub tre junior sommerlejre i Vedbæk. Disse foregår i børnenes sommerferie, enten første, anden eller sidste uge af skolernes sommerferie – altså uge 27, 28 + 32. Målet for vore sommerlejre er, at introducere til og udvikle børns tennisspil samt give en masse gode oplevelser med kammerater i frisk luft. Vi skal spille en masse tennis i kombination med leg, konkurrencer og andre udendørsaktiviteter. Sommerlejrene er for børn i alle aldre. Blot der er lyst til at svinge ketsjeren og nyde det gode samvær i skønne omgivelser.
Du kan læse mere, samt tilmelde dig vores JUNIOR sommerlejr 2025 HER.
Kunne du som forældre tænke dig at deltage i en sommerlejr for voksne, så læs mere omkring vores SENIOR/MOTIONIST sommerlejr 2025 HER
Med venlig hilsen
Thomas Nowak
Vedbæk Tennisklub