Julie Vejlsgaard vinder sin første Play & Stay turnering

Der er stor aktivitet blandt klubbens turneringsspillere, og nu har endnu en spiller fra Vedbæk Tennisklub fundet det gode spil frem og vundet en turnering.

Julie Vejlsgaard som har spillet tennis i 4 år vandt i fredags sin allerførste første Play & Stay turnering – denne turnering var for Julie helt speciel, da det var den første i hendes karriere. Turneringen blev afholdt i Lyngby hvor der blev spillet med orange bold på en 18 meter lang tennisbane.

Julie spillede sig i finalen i U-10 turneringen ved at slå en spiller fra Farum samt en spiller fra Lyngby – i finalen skulle op imod Mathilde fra HIK, som også havde vundet alle sine indledende kampe.
Julie som stod i sin første finale startede lidt nervøst og kom bagud 2-0, men Julie holdt nerverne i ro og spillede sig flot tilbage med sikkert grundlinjespil og vandt kampen med 3-2, hvor det sidste parti blev vundet 40-30, så sikke en gyser!!

Det var en super underholdende kamp med masser af flotte dueller på en rigtig varm sommerdag.

“Det var sjovt at være med, og jeg vil helt sikkert prøve igen!” siger Julie efter sin første turneringssejr.

Hvor er det bare flot at vinde den første turnering du deltager i Julie – jeg er glad for at du syntes det er sjovt og at du er gået i gang med at spille turneringstennis. Jeg er helt sikker på det ikke vil være din sidste turneringssejr og at du vil mange flere pokaler hjem i løbet af din tenniskarriere!

Stort tillykke med din første turneringssejr Julie – et skulderklap herfra:

Thomas Nowak