Junior-klubmesterskab og Jubilæumsfest 2006

Vi havde en rigtig dejlig uge med fantastisk vejr til de 64 kampe, som juniorerne kom op på at spille med både pige single og drenge single i U/10, U/12, U/14 og U/16. Der udover havde vi åben række, hvor alle stiller op mod alle på tværs af køn og alder, og hvor vinderen bliver årets Juniormester.

I week-enden havde vi slush-ice maskine, fadølsanlæg og sandwich-café, og vi sluttede søndag den 10. september med alle finaler og fest for at fejre klubbens 90 års fødselsdag, hvor der kom ca. 100 mennesker til fødselsdagskage og festligheder.

Der var forskellige aktiviteter i anledning af dagen, og bl.a. kom to tidligere Vedbæk Tennisklub Juniorer, nu elitespillere, Alexander Kønigsfeldt og Ulrik Hjortshøj og spillede en opvisningskamp på et sæt, hvor alle tilskuere sad på siden på bane 1, hvor der blev båret fadøl rundt til de voksne.

Efter opvisningskampen blev pokalerne delt ud for klubmesterskabet, og derefter var der aktiviteter på alle baner. På bane 1 og 2 var der konstant kø, fordi juniorerne kunne spille mod de to elitespillere, der havde stillet op på de to baner. På bane 3 kunne man få målt sin servehastighed med en servemåler, og på bane 4 kunne man vinde præmier, hvis man kunne slå skumbolde over et minitennisnet og ramme ned i en hula-hopring på den anden side. Det var også et stort tilløbsstykke. Præmierne var sponsoreret af nogle forældre.

Årets vindere blev:

U/10 pigesingle: 1. Ulrikke Lahn Høyer, 2. Frederikke Clem

U/10 drengesingle: 1. Frederik Ørvad, 2. Niklas Sigfredsen

U/12 pigesingle: 1. Amanda Ørvad, 2. Ulrikke Lahn Høyer

U/12 drengesingle: 1. Gustav Scheel, 2. Niels Johan Krabbe

U/14 pigesingle: 1. Linnea Moos, 2. Josephine Schouenborg

U/14 drengesingle: 1. Christian Caspersen, 2. Mathias Thaulow

U/16 pigesingle: 1. Louise Krohn, 2. Michaela Hovmand

U/16 drengesingle: 1. Oliver Søgaard, 2. Thomas Bertelsen

Åben Række: 1. Oliver Søgaard, 2. Christian Caspersen