Vi har i løbet af de seneste 8 dage gennemført klubmesterskaber for juniorer med en festlig finaledag den 17. september, der samtidig var en festdag for alle juniorfamilier.
Der var 42 deltagere, der spillede 66 kampe.
Hhv. vindere og finalister blev:
U/10 HS: Magnus Hertz – Louis Raben
U/10 DS: Caroline Yding – Agnete Søndergaard Petersen
U/12 HS: Oliver Basse – Christian Hillmann
U/12 DS: Sofie Gerstenfeldt – Sarah Granhof
U/14 HS: Theodor Kroløkke – Kristoffer Berge
U/14 DS: Philippa Søgaard – Josefine Topsøe
U/16 HS: Niklas Sigfredsen – Emil Arleth
Åben Række (Årets Juniormester): Niklas Sigfredsen – Rasmus Foss
Kagemester: Sarah og Mathias Granhof
Tillykke til alle med de flotte resultater!
Dagen startede med morgenkaffe og -brød, og der var café hele dagen, der blev godt besøgt bl.a. pga. slushice, som vi havde lejet en maskine til hele ugen. Grillen var også tændt med hapsdogs, hvor Jesper Ørvad havde travlt med at følge med efterspørgslen.
Det var en rigtig dejlig dag at slutte juniorernes træningssæson med. Nettene tages først ned efter efterårsferien, så der kan fortsat bookes baner og spilles udendørs. Ellers ses vi, når indendørstræningen starter den 26. september.