Vedbæk Tennisklub sluttede en fantastisk udendørssæson af med afholdelsen af Klubmesterskaberne for juniorer. Klubben havde i løbet af uge 37 gennemført et succesfuldt klubmesterskab med en festlig finaledag, hvor mange af medlemmerne havde lagt deres vej forbi tennisbanerne.
Der var igen i år mange spillere der deltog i mesterskaberne, og alle kampe blev gennemført med sportsånden i højsædet. Det var rigtigt positivt at se kampene fra sidelinjen, og selvom man kunne se på spillerne at kampene var meget betydningsfulde for dem, så var der alligevel plads til gensidig respekt og glæde på banen.
Finaledagen var som sagt en stor festdag for mange af klubbens juniorer. Der var frisk morgenbrød og kaffe fra kl. 09.30, og havde man lyst til varme popcorn, slushice eller blot en varm toast var der også mulighed for det. Som vanligt var der også en kagekonkurrence, og i år blev denne vundet af Agnete Petersen og Sofie Gerstenfeldt – selvom kagen måske ikke lignede det helt store smagte den himmelsk!
På finaledagen fik vi desværre ikke afviklet alle finaler, da vi i år, som noget nyt, har været tilmeldt DH Hold som har været rettet vores allerbedste turneringsspillere. En del af vore spillere havde kvalificeret sig til slutspillet og kunne derfor ikke deltage på finaledagen ved Klubmesterskaberne. Det skal i øvrigt siges at vi i weekenden fik bronze i U10DS og sølv i U14HS. KB skulle vise sig at være vores onde ånd ved slutspillet da de både slog os i U10DS, U14HS og også i bronzekampen i vores U18DS. Men alt i alt var det en stor succes at deltage i denne holdturnering i år hvor kun de bedste af de bedste deltager.
På vores finaledag blev der spillet nogle rigtig seværdige kampe, og stemningen på tennisanlægget var i det hele taget helt i top.
Her er henholdsvis vindere og finalister af Klubmesterskaberne 2014 for juniorer:
U/10 HS: 1. Johan Mottlau 2. Theodor Bergholdt
U/10 DS: 1. Alba Friis 2. Emma La Cour
U/12 HS: 1. Louis Raben 2. Albert Lysen
U/12 DS: 1. Laura Winther 2. Clara Bergholdt
U/14 HS: 1. Oliver Basse 2. Victor Lauritzen
U/14 DS: 1. Olivia Kjær 2. Agnete Petersen
U/16+U/18 HS: 1. Emil Arleth 2. Theodor Kroløkke
U/16+U/18 HS: 1. Philippa Søgaard 2. Marie-Louise Caspersen
Åben Række (Årets Juniormester):1. Emil Arleth 2. Kristoffer Berge
Generationsdouble: 1. Fam. Gerstenfeldt 2. Fam. Winther
Tillykke til jer alle med de flotte resultater – det var en fornøjelse at se så mange velspillende kampe. Tak til alle de frivillige forældre der deltog i weekenden, og som gjorde finaledagen til en rigtig god dag for klubbens juniorfamilier!!
Thomas Nowak
