igen i år er vi tilmeldt Tennis Øst Holdturnering i forskellige Ungdomsrækker. Der spilles holdkampe på skift på hjemme- og udebane nogle udvalgte søndage i løbet af hele udendørssæsonen.
Dem der har lyst til at spille på et hold, eller blot være reserve, skal læse videre nedenfor – vigtigt læsning.
Vi vil i denne udendørssæson forsøge at have hold i både U8 (2016 og yngre), U10 (årgang 2014-2015), U12 (årgang 2012-2013), U14 (årgang 2010-2011) og U16/U18/Ungsenior (årgang 1999-2009). Jeg kan desværre ikke garantere, at alle der tilmelder sig vil komme til at spille i løbet af sæsonen, da holdene vil sættes ud fra en intern rangliste som holdkaptajnerne får udleveret – dog håber jeg at vi får så mange spillere i kamp som muligt. Bemærk at vi som noget nyt prøver at lave et U8 hold til sommer!
For at komme i betragtning til et hold, så skal man ville spille kampe og også helst have spillet kampe tidligere, for ellers bliver det hverken en god oplevelse for medspillerne eller modspillerne.
Jeg håber holdene bliver fyldt godt op i alle rækkerne, så afsted med tilmeldingerne i en fart, hvis I mener de er klar til at spille holdkampe i år med deres holdkammerater. Hvis man er i tvivl om hvorvidt man bør tilmelde sit barn så spørg deres trænere og/eller skriv til mig, så kan jeg måske guide jer. Forældre der gerne vil være holdkaptajn på ens barns hold, må også meget gerne give besked omkring dette i selvsamme blanket. Hvis vi ikke har en holdkaptajn til et hold så er vi desværre nødsaget til at afmelde dette.
Hvis dit barn er interesseret i at spille holdkampe til sommer så tilmeld dit barn HER. Tilmeldingsfristen er søndag den 17. marts men meld dit barn til med det samme. Jeg regner med at vi ligesom tidligere år, har spillere med i alle årgange, så vi kan blive ved med at udvikle dygtige spillere i klubben.