Mandagsturnering – Skarpe motionister og ferieramte holdspillere

Kære alle

Sommertennis

Så er det snart tid til den årlige sommerturnering for skarpe motionister, som løber hver mandag fra d. 1. juli til-og-med den 5. august. Tilmeld jer senest d. 16. juni med angivelse af emailadresse og telefonnummer. Skriv også gerne, hvis der allerede nu er datoer, som I ved, at I ikke kan spille, så forsøger vi efter bedste evne at lægge spilleplanen derefter. Vi kan dog ikke garantere, at det lykkes.

Du kan tilmelde ved at skrive til anlaegsformand@vedbaektennis.dk.

Regler

Hver kamp varer en time. Alle spiller to kampe per dag. Man tæller vundne partier. Når man nærmer sig 1 times spilletid, kan man vælge at spille en match tiebreak til 10 for at afgøre kampen. Hver spiller får 2 point for en vunden kamp. Man får 1 point for en uafgjort kamp. Man får nul point, hvis man taber. Når turneringen er overstået, tælles pointene sammen og vinderne udpeges. Ved pointlighed tælles antal vundne partier. Spilleplan fremsendes inden første spillegang. Man har selv bolde med.

Efter kampene er der “Dagens Ret” fra Cafe Du & Jeg. Prisen forventes at være ca. 50 kr. per gang, men det meldes ud endeligt, når vi kender antallet af deltagere og antal spillegange. Det totale beløb, for alle runder du spiller, skal indbetales samlet og gerne inden første spillerunde. I skal selv medbringe drikkevarer til maden.

Ved afbud:

Man er selv ansvarlig for at finde en afløser, og man må tage de point, som vikaren spiller sig til.

Vi ser frem til nogle gode kampe og til at se jer alle på banerne!

Mvh
Mikhail og  Carsten