Spilletilbud for motionister

Vil du gerne spille double mad og mod vekslende spillere, så er Tirsdagsturneringen og/eller Torsdagsturneringen måske noget for dig?

Der spilles double i 2 timer. Kravet er, at du skal kunne serve og returnere.

 

Om Tirsdagsturneringen:

Mød op i klubben, klar til spil, 5-10 minutter før kl. 18 om tirsdagen. Du bliver sat i en double-kamp af turneringens spilfordeler. Du kommer til at spille 2 timer alt i alt.

Fordi antallet af fremmødte ikke altid går op med 4, er der anden tennisaktivitet på bane 1.

Hver ½ time eller 40’e minut gives der signal til at bytte, og så går man ind i ny double-konstellation eller på bane 1 til anden tennisaktivitet.

Denne anden tennisaktivitet kan være træning eller multispil (f.eks. udfordring).

Efter tennis er der hygge omkring bordet i klubhuset, hvor turneringen server en bid brød og man medbringer selv drikkevarer. En gang imellem tændes grillen, og så griller vi hvad vi selv medbringer.

 

Om Torsdagsturneringen:

Hver Torsdag sommeren igennem afholdes ”Torsdagsturnering” mellem 10 og 12.

Også her spiles der double. Der spilles på motionistplan. Kontakt Mogens Jakobsen for yderligere info (mogens.jakobsen1@gmail.com).