Tilmelding til Motionisttræning Indendørs 2025-2026

Kære medlem,

udendørssæsonen er i fuld gang og sikke en skøn sæson vi har haft med masser af solskin og gode tennistimer på vores fantastiske tennisanlæg. Som I sikkert har kunne fornemme har der været fuld tryk på udendørstræningen i år og derfor vil jeg rigtig sige tusind tak for en virkelig god udendørssæson – det har været helt unikt at se så mange glade medlemmer troppe op til træningen og give den fuld gas på træningsbanen.

Ligesom tidligere år, så tilbyder Vedbæk Tennisklub også Motionisttræning indendørs i Rundforbi Tennishal. Her vil der blive fokuseret på hvordan man udvikler sin teknik og sit spil generelt, sådan at man får større glæde ved spillet og med rimelighed kan deltage i de øvrige seniorarrangementer, som VT udbyder – især udendørs hvor vi har masser af gode aktiviteter i klubben:-)

Vi udbyder igen i år træning på flg. dage indendørs;

  • Onsdag kl. 13.00-14.00 kører vi ”Træning i frokostpausen”
  • Torsdag kl. 07.00-08.30 kører vi ”Morgentræning for de morgenfriske”

Træningen følger alle onsdage samt torsdage på skoledage. Vi starter træningen op i uge 40 og slutter træningen i uge 16. Prisen på “Træning i frokostpausen” vil være 2500 kr. for en hel sæson og 3500 kr. for “Morgentræning for de morgenfriske”.

Pga. den store efterspørgsel kan vi desværre ikke garantere plads til alle på vores holdtræninger, men husk det også er muligt at købe en tennisbane selv for en hel sæson, men der skal man selv tage kontakt til Rundforbi Tennishal.

Læs mere omkring træningen og tilmeld dig HER 

Ligesom tidligere år, skal man tilmelde sig via linket ovenfor – og betale med det samme – via vores online bookingsystem. Under ”Vælg varegruppe” til venstre, skal I vælge ”Seniortræning Indendørs” for dernæst at vælge det tidspunkt som du/I gerne vil spille.

Med venlig hilsen

Thomas Nowak
Vedbæk Tennisklub