Vedbæk Tennisklub høster mange medaljer ind til SM

Vedbæk Tennisklub var i år stærkt repræsenteret med hele 31 juniorer til Sjællandsmesterskaberne, som blev spillet over 3 weekender. Finalerne blev spillet i Hillerød Tennis Center, og her gjorde klubbens juniorer sig rigtig godt bemærket med ikke mindre end 8 finalepladser.

 

Alle medaljevindere og den stolte cheftræner Thomas Nowak bagest til højre.

Her er flg. resultater fra finaledagene:

I U-10 Herredouble kategori 1, vinder Valdemar Friis og Alexander Hjælmhof finalen 6/4 – 3/6 – 10/5 i 3. sæts super tiebreak over det 2. seedet par fra Hillerød Tennisklub; Elias Hasselbalch og Gustav Theilgaard. Det skal i øvrigt nævnes at Valdemar og Alexander slog det topseedede par i semifinalen – så rigtig flot gået af de unge drenge.

 

Valdemar Friis og Alexander Hjælmhof

I U-12 Herresingle kategori 2, taber Waldemar Clem finalen 3/6 – 2/6 til den topseedede, og i øvrigt utrolig velspillende, Steve Scharling fra Ringsted Tennisklub – en spiller der i øvrigt vil være meget spændende at følge de næste par år.

 

Waldemar Clem

I U-14 Herresingle kategori 3, gjorde Emil Arleth rent bord ved at vinde finalen 6/0 – 6/1 over Magnus Deleuran, Ringsted Tennisklub. Emil spillede hele turneringen med overbevisende stil og var den helt rigtige vinder af turneringen.

 

Emil Arleth

I U-14 Damesingle kategori 1, taber Kathrine Berge finalen 6/3 – 6/1 til den 3. seedet Emilie Francati, Gentofte Tennisklub, som bare spillede bedre og bedre i løbet af turneringen. Kathrine ramte desværre ikke dagen, og så må man jo bare tage hatten af for modstanderens stabile spil.

I U-14 Damedouble kategori 1, taber Marie Foss og Frederikke Clem, der nu spiller i Holte, finalen 6/2 – 7/5 til det 2. seedede par fra Gentofte Tennisklub; Emma Rønholt og Emilie Francati. Det var i øvrigt første gang Marie og Frederikke dannede par i en double, så flot at de går hele vejen til finalen.

 

Marie Foss og Frederikke Clem

I U-14 Mixdouble kategori 1, vinder Kathrine Berge sammen med Jonas Zacho Larsen fra Køge, efter kort proces, finalen 6/3 – 6/1 over det 2. seedede par fra Lyngby; Peter Arup og Olivia Kenvig.

I U-18 Herresingle kategori 1, taber Tobias Arleth finalen til den topseedede Jacob Hoffmeyer, Gentofte Tennisklub, 6/3 – 6/4. Flot af Tobias at spille sig helt i finalen som 7. seedet.

I U-18 Herresingle kategori 2, vinder Christian Caspersen med stabilt spil finalen 6/2 – 6/3 over den 4. seedede Simon Seitner fra Ølstykke Tennisklub.

 

Christian Caspersen

Alt i alt blev det til en imponerende høst af medaljer til klubbens allerbedste juniorer – ikke mindre end 4 guldmedaljer, 4 sølvmedaljer og 1 enkelt bronze medalje, som Niklas Sigfredsen og Marie Foss vandt i Mixdouble, blev hevet hjem til Vedbæk Tennisklub i denne weekend.

 

Marie Foss og Niklas Sigfredsen

Jeg ønsker jer alle stort tillykke med medaljehøsten!!!

Thomas Nowak