Vedbæk Tennisklub var igen i år stærkt repræsenteret til Sjællandsmesterskaberne (SM), som blev spillet over tre weekender.
Finalerne blev i år afviklet i Køge Tennisklub og ikke mindre end 5 spillere fra Vedbæk Tennisklub havde tilspillet sig en plads i finalen i single – og alle 5 spillere blev Sjællandsmestre i år!!
Jeg vil gerne sige stort tillykke til Victor Lauritzen som vandt guld i U12 HS kat 2, Agnete Petersen som vandt guld i U12 DS kat 3, Olivia Kjær som vandt guld i U14 DS kat 3, Sarah Granhof som vandt guld i U14 DS kat 2 og Jonas Barslund som vandt guld i U16 HS kat 2.
I er med til at skrive historie i dag, da klubben ikke tidligere har formået at tage hele 5 guldmedaljer med hjem i single – hvor er det dog velfortjent og hvor er jeg stolte af jer!!
Jeg kan konkludere efter at have set en masse tenniskampe under Sjællandsmesterskaberne at klubbens unge juniorer fortsat imponerer når de kommer ud på den store scene – det giver mig en stor stolthed at komme ud at se jer i aktion og se hvor meget I har udviklet jeres spil.
Teknikken samt fysikken er på plads hos rigtig mange af jer, men vi skal ikke hvile på laurbladene så lad os blive endnu bedre henover udendørssæsonen!
Thomas Nowak




