Villads Raben og Johan Mottlau udtaget til SEB Tenniscamp

Villads Raben og Johan Mottlau deltog i søndags i årets sidste SEB Tenniscamp On Tour i Kløvermarkens Tennisklub.

Landstræner Kenneth Carlsen, sammen med juniorlandstræner Tomas Biernacki og Elite- og Talentadministrator i DTF, Søren Jakobsen, afviklede søndag d 8. december den fjerde og sidste af i alt fire SEB Tennis Camps ON TOUR i 2013. 16 talenter mellem 6 og 10 år blev testet efter ATK-principperne samt udstyret med gode råd og diverse træningstips. Ud over specifikke tennisrelaterede lege gennemgik Villads og Johan hoppe-, kaste-, løbe- og balanceøvelser, som er en forudsætning i bestræbelsen på fremadrettet at udvikle de rette færdigheder.

En utroligt professionelt afviklet 1 dags camp med fuld fokus på den enkelte spiller, blev afsluttet med at de to dreng fik masser af ros og en 3 siders gennemgang af deres personlige tennis-stil, helt ned til hvilke greb, slag og øvelser der skulle fokuseres på i de næste par år.

De 4 camps danner grundlag for en helt ny U-10 trænings-struktur i dansk tennis som DTF regner med at kommunikere ud i starten af det ny år.

Villads og Johan var glade og trætte efter en lang og sjov dag på tennisbanerne i Kløvermarken. Læs mere omkring SEB Tenniscamp On Tour her

Thomas Nowak