VT-spillere udtaget til veteran-VM 2015.

Til det kommende verdensmesterskab i veterantennis er 2 af VTs stærke spillere  blevet bedt om at repræsentere Danmark. Det er Thomas Kønigsfeldt og Hans-Henrik Wengel. 2 spillere der år efter år støvsuger præmiehyldene ved DTVs mesterskaber.

Thomas kan desværre ikke deltage, grundet anden af rejse, men Hans-Henrik har meldt sig klar. Til sommer drager han og resten af holdet til La Baule i Frankrig, hvor verdensmesterskaberne afvikles fra 7. til 14. juni. Faktisk en STOR begivenhed, med indmarch under nationalflag og tennisspil i absolut topklasse.

Det er ITF som er arrangør, og der spilles +50 til 55 år, +55-60 år, og +60-65 år, hvoraf Hans-Henrik Wengel er på +55-60 landsholdet. Hver aldersgruppe stiller op med 4 spillere.

VT ønsker held og lykke med begivenheden og kampene.

Bjørn Lange
Seniorudvalgsmedlem