Lodtrækning til Senior Klubmesterskaberne 2026

Kære seniorspillere,

så er lodtrækningerne på plads, og kan ses nedenfor. Vi glæder os til nogle spændende kampe og ønsker alle deltagere held og lykke i turneringen.

Herresingle A række

Damesingle A række

Herresingle B række

Damesingle B række

Herresingle Veteran 60+

Herresingle Veteran 70+

Herredouble A række

Herredouble B række

Mixdouble B række

Herredouble Veteran 70+

Husk, at alle kampe spilles bedst af tre sæt. Hvis kampen skal afgøres i et tredje sæt, spilles dette som en match-tiebreak (super-tiebreak). Samme format gælder også på finaledagen. Som beskrevet i invitationen er det spillernes eget ansvar at kontakte deres modstandere, aftale spilletidspunkt og booke bane til de indledende runder. For at turneringen kan afvikles efter planen, er det vigtigt, at alle kampe spilles inden de angivne deadlines. Tidspunkterne for semifinalerne er fastlagt af undertegnede og fremgår allerede nu af turneringsplanen. Programmet for finaledagen er endnu ikke på plads, da vi har lidt ekstra på programmet i forbindelse med klubbens jubilæum:-)

Efter hver kamp skal resultatet noteres på skemaet i klubhuset. Der spilles med egne bolde i turneringen, mens klubben stiller bolde til rådighed til finalerne. Vi ønsker jer alle en rigtig god turnering og mange spændende kampe.

Vi håber at se en masse medlemmer til finaledagen lørdag den 29. august, hvor vi også fejrer Vedbæk Tennisklubs 110-års jubilæum.

Med venlig hilsen

Thomas Nowak
Vedbæk Tennisklub