Det er i år lykkedes os igen at have et 2. hold for seniorer, der i år primært består af klubbens ældste juniorer. Da holdet er nytilmeldt, måtte det starte “karrieren” i serie 4.
Det blev til 4 holdkampe over sommeren – 3 vundne og 1 tabt, hvilket rakte til en anden plads i puljen. Hermed var holdet klar til at spille om oprykning til serie 3 mod Slagelse, som blev næstsidst i serie 3.
Holdet gik til opgaven med stor energi og spillede nogle rigtig gode kampe. Det resulterede i en samlet sejr på 8-1 og altså oprykning til serie 3. Godt gået!!
Hvis man skal pege på den mest spændende holdkamp i sæsonen, var det dog nok kampen mod Holte, som vi vandt 5-4.
Holte vandt i øvrigt rækken og rykkede også op i serie 3, så vi får fornøjelsen at møde dem igen til næste år.
En lovende start for det unge hold, som i år bestod af følgende spillere (antal holdkampe står efter navnet i parentes):
På herresiden Rasmus Foss (5), Christian Caspersen (5), Niklas Sigfredsen (5), Mathias Thaulow (2), Jakob Skov (1), Emil Arleth (1) og Nils Christian Foss (1) samt på damesiden Philippa Elise Søgaard (4), Marie Foss (3), Fiona Thomsen (3) og Marie-Louise Caspersen (1).
Stort tillykke med oprykningen!