Klubbens juniorer har været aktive på turneringssiden og på grund af flot spil har dette medført til flere finaler for vores juniorer i efterårsferien.
Niklas Sigfredsen som i øjeblikket spiller med masser af selvtillid og som virkelig har taget arbejdshandskerne på, har i det seneste år gået rigtig meget frem og spillet rigtig overbevisende. Selvom selvtilliden har været i top har han desværre set sig slået i adskillige finaler i den forhenværende sæson – dette fik han endelig sat en stopper for i sin første indendørsturnering, Hillerød (HiT Cup).
Som 1. seedet i u-14 herresingle, spillede Niklas sig i finalen uden at afgive et eneste sæt. I finalen stod han overfor Marcus Christensen, seedet 4, som overraskende havde slået 2. seedet ud med bl.a. at uddele et såkaldt ”æg” i 2. sæt. Niklas startede desværre meget nervøst og kom hurtigt bagud 0-3, men da han først havde smidt nervøsiteten fra sig kørte Niklas en meget sikker finalesejr hjem på 6/4 6/2. En fantastisk start på indendørssæsonen og som må give yderligere selvtillid til den unge knægt?
I samme turnering stillede Kristoffer Berge op i u-12. Efter en første runde kamp hvor han mødte en bedre spiller på dagen og tabte, spillede Kristoffer sig videre i b-runden. I denne spillede han sig i finalen, ved bl.a. at slå en anden Vedbæk spiller, Oliver Basse. I finalen spillede Kristoffer med stor autoritet og hev en flot 6/3 6/4 sejr hjem mod Oliver Bach, Gentofte Tennisklub. Godt gået Kristoffer – næste gang bliver det en finalesejr i hovedrunden?
Jonas Barslund var også aktiv og spillede en turnering i efterårsferien – denne i Ølstykke Tennisklub. tabte desværre i første runde til en bedre spiller, men kom også godt igen i b-runden. Desværre kunne Jonas ikke gøre Kristoffer efter og taber desværre finalen 6/4 6/3 til Magnus Hanskjær, Hedehusene Tennisklub. Jonas, du tager ham næste gang – og hvor er det fedt at du er blevet så turneringsaktiv!!
Emil Arleth som virkelig også er blevet en aktiv spiller på Dtf touren spillede turnering i Hareskov Værløse (Z&Match Cup). Emil som i øvrigt var seedet 4, viste skræmmende styrke de første to kampe – i semifinalen blev det desværre for stor en mundfuld for Emil som desværre tabte til den 2. seedet Daniel Esfanjani, Greve TK.
Birkerød Tennisklub afholdte også turnering i efterårsferien og her viste Philippa stor klasse ved at tilspille sig finalen i u-14 ved bl.a. at slå Emma Tranberg og Marie-Louise Caspersen i 2 sæt. I finalen, som i øvrigt blev spillet på et rigtig højt niveau, stod Philippa overfor en velspillende Olivia Kenvig. Philippa snuppede 1. sæt 7/5 og taber desværre de næste to sæt med 3-6. Jeg har aldrig set dig spille bedre i 1. sæt Philippa -virkelig imponerede!!
Som om dette ikke var nok, spillede Philippa endnu en turnering i efterårsferien, denne gang ville hun prøve sine kræfter af i en seniorturnering i Ølstykke Tennisklub. Som useedet og med masser af selvtillid i bagagen gik Philippa uimponeret til opgaven ved at spille sig flot i finalen ved bl.a. at slå den 2. seedet, Kirsten Lind fra ATK, i kvartfinalen. I finalen stod Philippa overfor den 1. seedet Laura Dahlstrøm, B.93, og dette blev en magtdemonstration hvor Philippa desværre måtte se sig slået 6/1 6/2. Men hvor er det imponerende at gå i finalen som 13-årig i en seniorturnering.
En stolt cheftræner kan se tilbage på en efterårsferie med flot spil, taktisk snilde, og ikke mindst en vilje der virkelig kan flytte bjerge – Godt gået drenge & piger!
Thomas Nowak

