Vedbæk Tennisklub afholder igen i år Klubmesterskab for Juniorer hvor ALLE juniorer, der træner i Vedbæk Tennisklub, kan deltage.
Ligesom sidste år bliver Klubmesterskaberne afviklet på en enkelt dag hvor alle kampe bliver spillet på tid i løbet af dagen. Vi har valgt at holde fast i det nye koncept for at skabe en finaledag hvor alle deltagere vil være på anlægget og derfor håber vi og tror på – ligesom sidste år – at det bliver en festdag uden lige med masser af liv og hyggeligt samvær for alle deltagere.
Du kan tilmelde dig i din egen række i U10, U12, U14, U16 og Åben Række, hvor alle fra U16/U18/Ungsenior 18-24 år, kan kæmpe mod alle på tværs af alder og køn. Vinderen af Åben Række bliver årets Juniormester. Vi fortsætter stadig succes’en med at afholde Generations-double. Bemærk at man kun kan tilmelde sig 2 rækker!
Der er en velkomstgave til alle deltagere og medaljer til alle finalister.
Følgende rækker kan du tilmelde dig til:
• U10 M/K (årgang 2013 eller yngre) single
• U12 M/K (årgang 2011 og 2012) single
• U14 M/K (årgang 2010 og 2009) single
• U16 M/K (årgang 2008 og 2007) single
• Åben Række M/K (U16/U18/Ungsenior 18-24 år, begge køn) single
• Generations-double hvor en junior (ikke Ungsenior) kan spille med et familiemedlem fra en ældre generation, dvs. en forælder eller bedsteforælder. Oprettelsen af rækken er afhængig af tilmeldinger og mulighed for afvikling af rækken tidsmæssigt.
Program for Klubmesterskabsdag: Kampstart fra kl. 09.00 lørdag den 09. september.
Kampformat: Alle kampe afvikles efter Cup systemet og på tid. Spilletiden er 25 min. + 5 min opvarmning. Der spilles med running score, dvs. den spiller der har flest partier går videre til næste runde. Kampen stoppes straks, så snart tiden er gået. Et igangværende point tæller ikke. Er stillingen uafgjort, spilles partiet færdigt. Bemærk at der spilles med No Ad. Spilleprogrammet hænges op i klubhuset og på hjemmesiden senest mandag den 04. september.
Tilmelding: Ligesom sidste år, skal man tilmelde sig – og betale med det samme – via vores online booking system. Under ”Vælg varegruppe” skal man vælge ”Junior arrangementer” for dernæst at vælge den række som du/I gerne vil spille. Deltager man også i Generations-double skal man også her tilmelde sig – og betale – via vores online bookingsystem. Bemærk dog at du skal skrive hvem du spiller Generations-double med til cheftraener@vedbaektennis.dk
Pris; 100kr for deltagelse.
Tilmeldingsfrist; Søndag den 13. august.
Husk at sæt dagen af da der vil være masser af liv, hygge, og gode kampe på anlægget. Der vil være lækker cafe med servering hele dagen samt slutter vi dagen af med pokaloverrækkelse til alle vinderne.
Med venlig hilsen
Thomas Nowak
Vedbæk Tennisklub