I den forløbne uge blev Senior Danmarksmesterskaberne i tennis afviklet i Kolding Tennisklub. Vedbæk medlemmerne Alexander, Christoffer og Caroline Kønigsfeldt som alle repræsenterer vores naboklub HRT deltog og de kom alle hjem med medaljer. Christoffer kom i semifinalen i herresingle hvor har blev besejret af den senere vinder Martin Pedersen KB med 7/5 6/4. Sammen med Alexander blev det til en finaleplads i herredouble, hvor de desværre tabte til Davis Cup doublen Martin Pedersen og Thomas Kromann KB. Samme Thomas Kromann dannede par med Caroline i mixed double og sammen formåede de at spille sig i finale, hvor det blev til et knebent nederlag 7/5 6/4 til Maria Jespersen og Phillip Ørnø Helsingør.


