Tilmelding til udendørstræning for juniorer

Nu nærmer udendørssæsonen sig, og det er tid for juniorerne til at tilmelde jer træning udendørs.

Udendørssæsonen går fra 3. maj til 19. september, hvor sidste uge er af klubmesterskaber, så sidste træningsdag er den 10. september. Tilmelding er bindende for hele udendørssæsonen.

Spillere på stor bane, skal tilmelde sig Juniortræning, og spillere, der går til minitennis på Vedbæk Skole, skal tilmelde sig Tennisskolen. Nogle spillere er i en overgangsfase, og trænerne vil afgøre, hvilken type træning de skal have.