VT’s 1. hold sikrer sig oprykning til Sjællandsserien

Efter overbevisende sejre tidligere på sæsonen over AB, Rødovre 2 og Taarbæk samt en uafgjort imod rækkens andet tophold, Farum 3, spillede VT’s 1. hold sig op i Sjællandsserien i den forgangne weekend.

Oprykningen blev en realitet med en overbevisende 6-0 sejr imod HRT 5 i indendørssæsonens sidste regulære holdkamp, da rækkens andet tophold, Farum 3, samtidig noget overraskende tabte til Rødovre 2.

Således er klubbens bedste hold nu at finde i Sjællandsserien både indendørs og udendørs for første gang i flere år. Indendørssæsonen er dog ikke færdig for VT’s 1. hold endnu, da holdet skal spille om sjællandsmesterskabet i serie 1 imod HRT 4 d. 28 marts.

Følgende spillere har været med til at spille oprykningen i hus: Jakob Faarbæk, Lars Melskens, Thomas Kønigsfeldt, Frederik Kønigsfeldt, Tobias Arleth, Frederik Topsøe, Jenny Hannestad, Amanda Ørvad, Kathrine Berge og Philippa Søgaard.

Et stort tillykke til alle spillere på holdet!!

Thomas Nowak